Kom med på et afbud: Sådan går det Lucas og Hans fra ‘Løvens Hule’

Lucas og Hans frygtede Jesper Buch inden programmet, men det endte med et godt samarbejde.

Hans Grevsen og Lucas Larsen tog løverne med storm med deres personlige hilsen, hvilket resulterede i tre mulige investeringer i aftenens afsnit af 'Løvens Hule'. Mens Christian og Mia bød 100.000 kroner for 15%, så tilbød Jesper Buch 200.000 kroner for 30%. Sidstnævnte bud samt en kassekredit på 200.000 kroner blev aftalen mellem de to venner, der driver virksomheden 'Unmute' og Jesper Buch.

Artiklen fortsætter under videoen af Birgit Aaby, der gerne vil være med i 'Løvens Hule' igen. 

LÆS OGSÅ: Høvlet ned i ‘Løvens Hule’: Nu arbejder begge fuldtid

- Det føles stadig lidt som en drøm, fortæller Lucas, der inden tv-optagelserne drømte om et samarbejde med Jesper Buch.

- Vi havde jo også frygtet Jesper lidt, fordi han er den her mega strenge censor, så vi var lidt nervøse, men fra vi gik ned af trappen, var der bare en sindssyg energi fra Jesper. Han kunne bare mærke os lige med det samme. Det var vigtigt for at vælge den løve, der kunne mærke os, så der var ingen tvivl, fortæller Lucas til Realityportalen og uddyber, hvor glade de er for Jespers investering.

LÆS OGSÅ: Ikke normalt: Sådan forberedte Lucas sig inden ’Løvens Hule’

- Vi har virkelig nydt godt af Jespers netværk og hans egne tanker og visioner for 'Unmute'. Vi er meget glade for det, han kommer med til bordet. Vi er stolte af at være partner med Jesper, han er jo idolet fra børneværelset, som vi alle så op til, fortæller Lucas.

Hans og Lucas mødte hinanden på Copenhagen Business School, hvor de startede deres firma, som siden februar 2021 har solgt unikke personlige lydhilsner i fysisk format. Et halvt år efter firmaets fødsel blev drengene tilbudt at være med i 'Løvens Hule', men på et afbud.

- De sagde, at vi skulle beslutte os megahurtigt, fordi der pludselig var en plads ledig. Jeg sidder og tænker, at det kan vi overhovedet ikke nå, mens jeg samtidig hører mig selv svare et instinktivt “JA!”. Jeg smider alt og ringer til Hans, og vi er helt oppe at køre, fortæller Lucas.

LÆS OGSÅ: WOW: Så meget har Linse tabt sig

Vennerne havde syv dage til at forberede sig inden tv-optagelserne, og siden deres medvirken er virksomheden vokset, og produktet er forbedret.

- Vi har fokuseret på at kunne kravle, inden vi kunne gå. Der var ting på vores webshop, som vi først skulle have styr på - der var noget med upload og download, der ikke var så hensigtsmæssigt. Men nu har vi fået en mega fed webshop, der lige er gået live. Alle fejl er udbedret, og vi er selv totalt stolte af den. Det næste, vi skal i gang med, er selvfølgelig en mega sej app, fortæller Lucas.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson viser ny fyr frem

Den gamle hjemmeside har Lucas og Hans selv udviklet, men den nye side har de fået hjælp til af deres nye investor Nicolai Grue, som kommer direkte fra reklamebranchen.

- Vi er begyndt at sidde sammen på fuldtid og er et komplet team i vores nye kontor på Østerbro, fortæller Lucas.

Ud over hjemmesiden, så er produktet også udviklet.

- Der er kommet bedre kvalitet i billede og lyd, så prisen er nu 249 inkl. fragt, fortæller Lucas.

LÆS OGSÅ: WHAT: ‘Årgang 20’-par sælger huset