Kollegaer klager over Simi Jan: I terapi

En række af Simi Jans kollegaer er nu gået til TV 2's ledelse med problemet.

Efter Ud & Se for nylig skrev, at ingen af TV 2's fotografer i august havde lyst til at rejse med Simi Jan, 42, til Afghanistan for at dække Kabuls fald, fordi det var for farligt, går seks tidligere og nuværende medarbejdere nu i rette med påstanden om, at det var for farligt.

Overfor Ekstra Bladet fortæller de anonymt, at de nægter at arbejde og rejse med hende på grund af hendes opførsel. Med beskyldninger om alt fra en hård og grov tone til deciderede raserianfald og mobning har de gennem mange år klaget over hende til TV 2’s ledelse, uden at det angiveligt har haft nogen konsekvenser. En fotograf har ifølge avisen endda forladt hende under en tur og er rejst hjem.

LÆS OGSÅ: Nynne er blevet udredt: Har fået sin diagnose

Simi Jan siger til Ekstra Bladet, at hun ikke er bekendt med nogle klager, men indrømmer at have problemer med sit temperament, som hun går i terapi, mediterer og dyrker yoga for at få styr på.

– Jeg har temperament, og det har jeg altid haft, og det er noget, jeg er opmærksom på. Når man står i de der meget tilspidsede situationer, som man jo havner i, når det handler om krig, har jeg fået vredesudbrud, og så har jeg mistet kontrollen. Det er noget, jeg har arbejdet på de seneste år, for det er klart, at der er ingen, der skal føle, at det ikke er rart at være i selskab med mig. Men der er ingen mennesker, der er perfekte, og det er jeg heller ikke, siger hun til avisen.

LÆS OGSÅ: Efter amok-opførsel: Nu siger Philine undskyld

TV 2 afviser at kommentere sagen, da man ikke kommenterer konkrete personaleforhold.