(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

Knaldperlen siger stop: Ikke mere tv

Det er slut med fjernsyn for den kække nordjyde - i hvert fald for en periode.

Walid 'Knaldperlen' Bechara var en af de mere populære karakterer i Kanal 5-programmet 'Kongerne', hvor seerne har kunnet grine af både succesfulde - og i den grad også mindre succesfulde - scoringsforsøg fra den kække nordjyde.

Men Kanal 5 har valgt at droppe 'Kongerne', og der er dårlige nyheder til fans af 'Knaldperlen'. Der går nemlig noget tid, før man igen kan opleve ham i sit fjernsyn.

-  Jeg har valgt at trække mig tilbage og tage en pause fra tv lige nu. Jeg prøver at holde mig væk fra det hele, så man skal ikke forvente mere tv fra mig lige i den næste periode, fortæller Knaldperlen til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Forelsket Knaldperlen afslører: Jeg skal have børn

Savner fjernsyn

Men man kan godt ånde lettet op, hvis man frygtede, at det var slut med nordjysk dialekt og kække one-liners. For det er dog ikke helt slut med tv. Det slår 'Knaldperlen' fast.

- Jeg elsker at lave fjernsyn, og jeg savner det. Jeg skal helt sikkert lave mere på et tidspunkt i fremtiden, men det bliver bare ikke nu. Jeg skal lige have styr på forholdet og lære at have en kæreste først, griner den nordjyske reality-stjerne.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sugar afslører: Jeg vil have børn med Knaldperlen

Ingen tv med kæresten

I øjeblikket nyder Walid liv i Nordjylland sammen med kæresten Kia Sødergreen, der i 'Kongerne' gik under navnet 'Sugar'. Men selv om de begge to er glade for at lave tv, så kommer de ikke til at lave noget sammen.

- Nej, det er helt sikkert. Det kommer slet ikke til at gå. Hvis det skal være noget, så skal jeg have mit eget program, fortæller Walid, og kæresten Kia er helt enig.

- Ja, vi fungerer godt som kærestepar, men vi kan simpelthen ikke arbejde sammen. Så det må vi nok hellere lade være med, siger hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Sugar og Knaldperlen: Sådan går det i dag

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.