Knaldperlen forklarer sit pludselige exit: Derfor stopper jeg

Kongen forlader ikke kun et program, men også venner, veninder og mindeværdige oplevelser.

Walid Knaldperlen Bechara har festet, drukket og jagtet det modsatte køn i 'Kongerne', men det er slut nu. Den direkte og kontante konge har nemlig valgt at forlade programmet.

- Jeg har valgt at stoppe med at lave 'Kongerne' i fremtiden, da jeg nu har fundet mig en dejlig kæreste og synes selv, jeg er blevet for gammel til programmet. Jeg håber, I vil følge med i min sidste sæson af 'Kongerne, og nyd den for den byder på en masse fede oplevelser, skriver Knaldperlen på sin Facebook-profil.

Kongerne er netop vendt hjem fra Thailand, hvor optagelserne til 'Kongerne i Thailand' har fundet sted de sidste par uger.

LÆS OGSÅ: Knaldperlen om vægttab: Jeg var ved at eksplodere  

Kommer til at savne 'Konge'-livet

Selv om Knaldperlen selv har valgt at forlade de andre konger, fordi han har lagt singlelivet på hylden til fordel for Kia Sugar Sødergreen, så vil 'Kongerne' altid have en plads i hans hjerte.

- Jeg kommer til at savne alt i 'Kongerne' - både holdet bag, som er fantastiske, og alle deltagerne, som jeg har festet med i alle sæsonerne. Det har været en fantastisk oplevelse at være med i programmet, og det er noget, jeg aldrig kommer til at glemme, siger Knaldperlen i dag til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Derfor er Dolken med 'Kongerne' i Thailand

Thailand var sidste stop

Knaldperlen stopper i 'Kongerne', for han har nemlig mødt kvinden i sit liv. (Foto: Janus Nielsen/Kanal 5)
Knaldperlen stopper i 'Kongerne', for han har nemlig mødt kvinden i sit liv. (Foto: Janus Nielsen/Kanal 5)

Knaldperlen er lige vendt hjem fra en uforglemmelig oplevelse i Thailand. En oplevelse han har delt med de andre konger og ikke mindst sin kæreste Sugar.

- Thailand-turen har været noget af en oplevelse for livet. Det har kun været endnu mere fantastisk, fordi jeg havde min dejlige kæreste med, slår han fast.

Knaldperlen har ikke været bange for at smide kække og direkte bemærkninger over bardisken, når det modsatte køn har skullet charmeres. Men de offensive scorereplikker var ikke med på turen til Thailand.

- Det har været anderledes, fordi Kia har været med. Normalt er jeg jo på pigejagt, men det er jeg bestemt ikke nu, hvor jeg har Kia, understreger den forelskede konge.

http://www.youtube.com/watch?v=5hUlIaLpFDI

LÆS OGSÅ: SÅÅÅ SØDT: Knaldperlen og Kia er hamrende forelsket

Ikke slut med tv

Selvom Knaldperlen ikke har været på pigejagt i Thailand, så bliver sæsonen absolut ikke mindre underholdende.

- Jeg synes helt klart, at folk skal se 'Kongerne i Thailand', fordi den byder på en masse sjov og ballade - og ikke mindst oplevelser, slår Knaldperlen fast.

Kongen sætter stor pris på alle de oplevelser, som han har fået med de andre konger. Men selvom det nu er slut med at drikke øl, drinks og fyre den af med de andre i programmet, så lover han, at det ikke er sidste gang, seerne har kunnet følge ham på tv.

- Jeg er ikke færdig med at lave tv. Jeg er kun færdig med 'Kongerne', fordi jeg ikke kan se mig selv i det program mere, siger Knaldperlen til slut.

http://www.youtube.com/watch?v=P809uxif08Y

http://www.youtube.com/watch?v=smIXBlroaAI

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.