Knaldperlen er klar på 'Vild med dans'

Partyløven er helt tosset med 'Vild med dans', og deltager gerne, hvis han en dag bliver spurgt.

Knaldperlen er ikke den skarpeste kniv på et dansegulv, og vil derfor takke ja, hvis han en dag bliver inviteret inden for i 'Vild med dans'-verdenen. Men det er ikke udelukkende for at blive bedre til at danse.

-Jeg danser af helvede til. Jeg har absolut ingen rytme i kroppen, hele min krop er stiv, hvis i forstår sådan en, griner Knaldperlen og fortsætter:

-Jeg vil helt klart takke ja, hvis jeg bliver spurgt. Især, når der er så mange lækre damer med, forklarer vildbassen.

LÆS OGSÅ: Babe langer ud efter Mastiff

Vil danse med Christiane

Dejlige damer kan som bekendt tænde julelys i Knaldperlens brune øjne, og han har også allerede besluttet, hvilken dansepige, han helst vil danne par med.

-Hvis jeg måtte vælge en partner, så skulle det helt sikkert være Christiane Schaumburg-Müller. Hun er hammer lækker, og så har hun verdens bedste læber, forklarer Knaldperlen.

Til trods for, at Knaldperlen ikke ser sig selv som et lysende dansetalent, så er han overbevist om, at han har andre "danse-talenter".

- Selvom jeg ikke danser, så kan jeg helt sikkert danse trusserne af damerne, men det kræver et par flasker Cult, griner han.

Måske får Knaldperlen en dag muligheden for at vise sine skjulte talenter i 'Vild med dans'. Men indtil da, må vi nøjes med at se på de nye deltagere, som i aften indtager skærmen.

LÆS OGSÅ: Knaldperlen går helt amok i aften

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.