Klaus Riskær med i 'Paradise Hotel'

Det lader til, at der igen i år dukker interessante kendisser op på det populære hotel.

Det lader til, at 58-årige forretningsmand, Klaus Riskær Pedersen, flytter ind på 'Paradise Hotel', det skriver HER&NU.

En kilde tæt på produktionen udtaler til bladet, at Riskær netop har medvirket som gæst i programmet, som netop nu optages i Mexico.

- Han indgår ikke i progammet som en regulær deltager, men bliver brugt som en surprise, forklarer insideren, der ikke vil gå i detaljer af hensyn til seerne, siger kilden til HER&NU.

Realityportalen har selv undersøgt sagen, og kan fra flere uafhængige kilder bekræfte, at der er noget om snakken.

TV3 vil dog ikke be- eller afkræfte sagen.

-Vi kommenterer ikke på 'Paradise'-spekulationer, siger Søren Hedman, pressechef ved TV3, til Realityportalen.dk.

Det bliver spændende at se, hvad der er op og ned, når programmet får premiere i det nye år.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Sascha skal være mor

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.