Klaus Pagh er død

Skuespilleren og teaterdirektøren er død i en alder af 85 år.

Skuespiller og teaterdirektør Klaus Pagh er gået bort. Han sov stille ind tirsdag morgen omgivet af sin familie.

Det oplyser familien til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Dansk stjernes bommert: Sagde nej til ‘Matador’

Klaus efterlader sig datteren Anne fra forholdet med ekskonen Sonja Oppenhagen, og sønnerne Peter Frederik og Isak Nikolai fra to tidligere forhold, samt hans nuværende kone Usanee Pagh og hendes datter Pawarisa, som Klaus adopterede, da de flyttede til Danmark hos ham.

Siden 2007 har Klaus Pagh været gift med sin 45 år yngre thailandske kone Usanee Pagh, oftest kaldet Nancy, som han mødte på en rejse i Thailand.

Klaus Pagh fejrede sin 85 års fødselsdag med konen Nancy og datteren Pawarisa (Foto: Peter Hauerbach)
Klaus Pagh fejrede sin 85 års fødselsdag med konen Nancy og datteren Pawarisa (Foto: Peter Hauerbach)

LÆS OGSÅ: Svækket Klaus Pagh kæmpede: Jeg ville bare se den

Klaus Pagh opnåede en lang karriere indenfor underholdningsbranchen, både som skuespiller og som teaterdirektør.

Som 20-årig i 1956 brød han som skuespiller igennem med filmen 'Ung Leg', og han blev kendt som "den danske James Dean" på grund af den slående lighed med den amerikanske skuespiller. Siden spillede Klaus Pagh med i en lang række danske film, ikke mindst 'Soldaterkammerater'-filmene, hvor han havde rollen som Holger Schwanenkopf.

Som teaterdirektør fik han stor succes med revyer, og på rollelisterne fandt man store navne som Dirch Passer, Preben Kaas og Lisbeth Dahl. Han har blandt andet været teaterdirektør for ABC Teatret, Aveny Teatret og stået for revyerne i Tivoli og på Bakken.

Senest har han udgivet sine erindringer med bogen 'Et liv blandt komikere og skønne kvinder - fortalt til Bodil Cath', der udkom i november 2017, hvor han fortalte lystigt om sit spændende liv.

Klaus Pagh opholdte sig mest i hjemmet i sin sidste tid på grund af frygt for coronasmitte. Heldigvis nød han godt af sine to altaner - og ikke mindst konen Nancy (Foto: Klaus Bo Christensen)
Klaus Pagh opholdte sig mest i hjemmet i sin sidste tid på grund af frygt for coronasmitte. Heldigvis nød han godt af sine to altaner - og ikke mindst konen Nancy (Foto: Klaus Bo Christensen)
Klaus Pagh var en ægte levemand (Foto: Peter Hauerbach)
Klaus Pagh var en ægte levemand (Foto: Peter Hauerbach)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Blachman og kæresten står frem