'Luksusfælden': Sådan går det i dag

Roselyn og Michael søgte hjælp ved eksperterne i 'Luksusfælden', og de er glade for den hjælp, som de har fået.

Efter en skilsmisse fandt Michael Hansen igen kærligheden, da han mødte filippinske Roselyn Hansen. Roselyn var i Danmark som aupair, og hvis hun skulle blive boende, skulle hun have et sted at bo. Michael købte et hus til hende, men det endte på tvangsauktion og efterlod parret med en endnu større gæld. Derfor søgte Michael og Roselyn hjælp hos eksperterne i 'Luksusfælden'.

- Vi meldte os til programmet for at få orden på økonomien. Hjælpen, vi har fået, har levet op til vores forventninger, siger Michael til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-Joy: Sådan går det i dag

Budgettet holder

Roselyn og Michael imponerede eksperterne ved ikke bare at holde budgettet, men også spare op.

- Vi holder stadig budgettet. Nogle uger er nemmere end andre, fortæller han.

Jo mere parret sparer op, desto kortere tid går der, før de kan rejse til Filippinerne, hvor Roselyns mor bor. Et af de steder, hvor parret sparer, er på Michaels smøger. Med hypnose kvittede han nemlig smøgerne, og rygetrangen har ikke meldt sig siden.

- Vi rejser til Filippinerne, når vi har sparet nok penge sammen. Rygestoppet holder stadig, og hypnosen er et redskab, der kan sparke folk i gang, understreger Michael.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-Kasper: Sådan går det i dag

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.