Kia og Walid fra 'Kongerne' (Foto: Uffe Kongsted)
Kia og Walid fra 'Kongerne' (Foto: Uffe Kongsted)

Kia udskrevet: Derfor har jeg ikke set min søn i et halvt år

Kia har kun set sin søn to gange på halvandet år, og lige nu har hun ikke planer om at ændre på det.

I september måned var det fire år siden, Kia Sødergreen og Walid Bechara blev forældre til sønnen Marcus. Lige siden har Kia lidt under en voldsom fødselsdepression, som gjorde, at hun har været indlagt i mere eller mindre fire år. Siden februar i år har hun været tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, men pludselig blev hun udskrevet i starten af oktober.

LÆS OGSÅ: Cengiz måtte på politistationen inden ‘Fangerne på fortet’

Det betyder dog ikke, at den lille familie er genforenet, afslører Kia overfor Realityportalen. Selvom hun har været udskrevet i over en måned, har hun nemlig stadig ikke set sin søn.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se Mascha fortælle om sit vilde migræneanfald, som nær havde kostet hende 'Vild med dans'-deltagelsen.

- Jeg ser desværre ikke Marcus lige pt. De er jo i Jylland, men jeg snakker stadig meget med Walle. Vi blevet de bedste venner. Det er et halvt år siden, jeg sidst har set dem. De kom hurtigt ind og besøgte mig på den lukkede, og før det var det et år siden næsten, fortæller Kia og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Cengiz måtte på politistationen inden ‘Fangerne på fortet’

- Det hårdt! Det svært at vide, jeg har en søn, når jeg ikke ser ham, fortæller Kia og afslører, at hun ikke har planer om at gøre noget for at komme til at se sin søn lige med det samme.

- Lige nu nej. Men på sigt håber jeg at kunne besøge dem lidt oftere, men politiet har stadig mit kørekort. Så det gør det hele lidt vanskeligt.

LÆS OGSÅ: CHOK: Indlagt Kia er blevet politianmeldt 

Finder ikke sammen igen, men...

Forholdet til ekskæresten Walid, som Kia mødte under optagelserne til realityserien 'Kongerne' er godt, men kærligheden brast under Kias lange indlæggelse. Selvom hun nu er udskrevet og gerne vil se sin søn mere, så betyder det dog ikke, at hun er på vej tilbage til livet som kernefamilie.

- Mig og Walle er bedste venner. Vi bliver aldrig kærester igen, det tror jeg ikke, fastslår Kia og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens kæreste jubler: Endelig hjemme

- Men jeg kan fortælle, at Walle bliver min ledsager til Reality Awards. Vi har ikke været alene i næsten tre år, så det bliver sjovt.'

Derfor blev hun udskrevet

Kia nåede som bekendt at være indlagt i næsten fire år, og siden februar har hun været på en lukket psykiatrisk afdeling. Tilbage i september kunne man se en grådkvalt Kia skrive på Instagram, at hun stadig var tvangsindlagt og havde det hårdt. Derfor kom det som et chok, da hun få uger senere blev udskrevet med et stort smil, men det er der en god forklaring på.

LÆS OGSÅ: WOW: Så meget har ‘Robinson’-deltagerne tabt sig

- Vi fandt heldigvis noget medicin, som virkede. Men alt det får I snart mere at vide om. De hoppede lidt rundt i diagnoser, men kiggede heldigvis på mine symptomer og behandlede dem, fortæller Kia, som ikke vil ud med mere om, hvornår man får mere at vide, eller hvad det er, hun er i færd med.

- Jeg vil meget gerne ud og arbejde som sygeplejerske igen, men lige nu er min kalender fyldt med en masse spændende ting, som I nok skal høre mere om.Jeg har desværre fået mundkurv på. Så kan ikke udtale mig om noget på nuværende tidspunkt.

Tilbage i januar blev Kia fulgt af TV 2 i forbindelse med et tv-program, som endnu ikke har været vist, men det vides altså ikke, om det også er i den forbindelse, hun er så hemmelighedsfuld nu. Hun mener dog, at hun vil kunne fortælle mere i løbet af de næste par måneder.

LÆS OGSÅ: Tabte kampen mod kræft: Ung mor sønderknust og i dyb sorg