Kia 'Sugar' har fået nok: I mobber mig!

Kia ‘Sugar’ Sødergren har fået nok af alle de hadefulde kommentarer, hun modtager på sin blog.

Kia ‘Sugar’ Sødergreen sprang i 2015 ud som blogger, og allerede dengang modtog hun en række hadefulde kommentarer og mails på sin blog. Siden er det kun blevet værre, hvilket påvirker reality-stjernen, som er kendt for sin deltagelse i 'Kongerne' på kanal 5.

Faktisk er det blevet så slemt, at Kia ‘Sugar’ Sødergreen kalder det for decideret mobning i et nyt, ærligt blogindlæg. Samtidig giver hun alle de hadefulde følgere muligheden for at skrive, hvad de synes om hende.

- For første gang nogensinde bliver jeg virkelig provokeret af jeres kommentarer, så fortæl mig, hvad I mener om mig, når I har læst dette indlæg. Det er til alle jer, som ikke kan andet end at skrive lede ting om mig, min kæreste, mit job, min uddannelse og ikke mindst om min blog. Mobning vil jeg kalde det, så nu åbner jeg op for en debat, skriver Kia ‘Sugar’ Sødergreen på sin blog og fortsætter:

- Bare fordi jeg har lavet reality-tv eller sagt dumme ting på tv, kan jeg faktisk ikke gøre for, at jeg siger, som jeg gør nogle gange. Det er en del af min ordblindhed.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Knaldperlen taler ud om fremtiden med Kia

Er stolt af sig selv

Kia ‘Sugar’ Sødergreen, som er ved at uddanne sig til sygeplejerske, har svært ved at forstå, hvorfor folk skriver hadefulde kommentarer til hende. Selv er hun meget stolt af, at hun er næsten er ved at være færdiguddannet sygeplejerske.

- Jeg er stolt af det. Meget endda. På trods af min ordblindhed, eksamensangst og at jeg ikke lige frem haft den bedste opbakning, så formår jeg at gemmenføre det. Fordi man kan, hvad man vil, og jeg vil det her, skriver Kia ‘Sugar’ Sødergreen på bloggen.

Og reality-stjernen mener da heller ikke, at den Kia ‘Sugar’ Sødergreen, som laver reality-tv, er den samme som hende, der møder ind på arbejde hver dag.

- Faktisk er jeg en helt anden person på min arbejdsplads, end jeg er privat. Sådan er det med alle mennesker. Når I ser kendte sangere, som drikker sig piv fulde, betyder det så, at de ikke kan synge? Nej vel. Jeg er faktisk rigtig god til mit arbejde, det er jeg, fordi jeg brænder for det.

Var et modsvar

Reality-baben fortæller nu, at hun sad oppe det halve af natten for at skrive blogindlægget, da hun virkelig føler, hun bliver mobbet. Og alle de hadefulde kommentarer tager hårdt på Kia ‘Sugar’ Sødergreen, som i starten prøvede at lukke ned for det.

- Til at starte med ignorerede jeg det bare. Jeg er vant til at høre ting, men nu begyndte det at røre mig, og jeg bliver ked af det, når folk kan være så negative imod en person, de slet ikke kender. Når folk begynder at ville bestemme, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal, er det over min grænse. Jeg føler mig mobbet, fortæller Kia 'Sugar' Søndergreen, som ikke vil finde sig i, at folk taler dårligt om hende.

Se billeder af Kia ‘Sugar’ Sødergren og kæresten, Walid ‘Knaldperlen’ Bechara, i galleriet øverst i artiklen. 

LÆS OGSÅ: Skal Knaldperlen være far?

LÆS OGSÅ: Ny konge vil score Knaldperlens søster

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.