Kenneth efter exit: Tager på turné

Han er ude af 'Popstars', men musikken spiller fortsat.

Bare fordi man ikke vinder 'Popstars 2014', så betyder det ikke, at man ikke kommer til at slå igennem med musikken. Det er Kenneth Vester et godt eksempel på. Den 20-årige sanger måtte i går opgive drømmen om at vinde 'Popstars', men det har ikke sat en stopper for karrieren.

- Det har været mega fedt at være med. Jeg har fået en masse nye bekendskaber og fået øjnene op for musikken, fortæller Kenneth til Realityportalen.dk og afslører:

- Daniel (fra 'Popstars', red.) og jeg har startet et band, og nu tager vi på turné. De næste to måneder skal vi spille otte til 10 koncerter primært i Kolding og Aarhus. Musikken er en blanding af en dansk Jason Mraz og Noah.

LÆS OGSÅ: Daniel efter 'Popstars'-exit: Motivationen er øget

Det var afgjort

De håbefulde og talentfulde sangere skulle i går indspille en musikvideo. Dommerne mente ikke, at Kenneth brændte nok igennem i videoen, og derfor måtte han forlade talentshowet.

- Jeg forstår ikke helt deres begrundelse. Sammenlignet med de andre, så brugte de mig en del i videoen. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at de så mere overordnet på os, siger han.

En reel chance for at gå videre havde han ikke.

- Jeg føler, at dommerne på forhånd vidste, hvem de ville have med videre. For første gang havde jeg en god mavefornemmelse, men den holdt ikke.

LÆS OGSÅ: 'Popstars' i aften: Nu skal der danses

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser