WOW: Så meget tjener Vlado på 'Politijagt'

Den ikoniske politimand afslører sin overraskende løn som tv-stjerne.

Vlado er ikke bleg for at dele ud om sin økonomiske situation i det nyeste afsnit af 'Linse & Vlado - På kanten', hvor de snakker om penge. Hverken Vlado eller Linse forstår, at folk skal være så hemmelighedsfulde, når det kommer til økonomi og løn.

LÆS OGSÅ: Linses stramme budget: Lever for 161 kr om dagen

Derfor lægger Vlado alle kort på bordet og fortæller, at han er på politiets slutløn og tjener lidt over 40.000 kroner om måneden. Men folk tror ofte, at Vlado er godt ved muffen, fordi han er tv-stjerne, det er dog slet ikke rigtigt.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke involveret i ulykke: Datterens hoved klemt

- Det foregår jo, når jeg er på arbejde, så alle de optagelser, der er lavet i Danmark, der tjener jeg et stort nul, for jeg er jo på arbejde som politi, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke modtage nogle vederlag for det overhovedet, fortæller Vlado i podcasten og fortsætter:

- Når vi er ude at rejse og lave de forskellige programmer, så får jeg kompensation for den tid, jeg bruger, for jeg er jo nødt til at bruge min ferie og mine fridage osv., og der synes jeg, det er rimeligt, at de kompenserer 14 dages ferie. Men det er det, det svarer stort set til, hvad jeg ville tjene, hvis jeg var på arbejde.

LÆS OGSÅ: Vlado fra 'Politijagt' springer ud som TikTok-stjerne

Vlado har en biindkomst ved at holde foredrag, men han understreger, at det heller ikke er en guldgrube.

Hør hele afsnittet af podcasten på Podimo her.