WHAT: Mads Steffensen tilbage på DR
Den populære radio- og tv-vært Mads Steffensen stoppede på DR i 2020 - men nu er han snart tilbage på skærmen.
Det er over 20 år siden, Mads Steffensen for første gang tog fat i danskernes indsendte dilemmaer i radioprogrammet "Mads og monopolet" på P3 - og senere på P4. Radioprogrammet blev hurtigt populært, og Mads Steffensen fik sit gennembrud. Den i dag 54-årige aalborgensiske journalist fik flere værtsjobs på DR - blandt andet på "Kender du typen?" og "Aftenshowet".
LÆS OGSÅ: Tobias Dybvad deler stor nyhed med familien
Men i 2020 sluttede DR-eventyret, og Mads rykkede sit dilemmaprogram over til podcasttjenesten Podimo - nu med navnet "Mads og A-holdet". Radiovært Sara Bro, 50, overtog Mads' rolle og programmet blev altså til "Sara og monopolet".
Men nu kommer Mads tilbage på DR's skærm - i hvert fald for en aften.
14. december kan Mads og tv-vært Ulla Essendrop nemlig opleves som værter på DR's "Store juleshow", hvor seerne kan se frem til en aften med underholdning og god musik.
48-årige Ulla Essendrop har været tv-vært på "Aftenshowet" og er nu nyhedsvært på TV Avisen.
LÆS OGSÅ: Ulla Essendrops krop sendte hende en tydelig besked: Det har været en stor gave