Viser sårbar side i 'Vild med dans': Jeg er ikke den hårde fyr

Sebastian Bull vil gerne vise, at han langt fra er den hårde fyr, som han plejer at portrættere på skærmen.

Skuespilleren Sebastian Bull er i danserens Asta Björks kyndige hænder i disse dage, hvor de træner på livet løs for at blive klar til 'Vild med dans'-liveshows.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten i vildt sexuheld: Fik ubuden gæst

Der er ingen tvivl om, at skuespilleren har set frem til at være med i dansekonkurrencen, hvor han også gerne vil vise en anden side af sig selv, end seerne måske er vant til.

Sebastian Bull har nemlig flere gange spillet voldelige og afstumpede karakterer fra hårde, socialt belastede områder.

LÆS OGSÅ: Gustav forklarer: Derfor er Bella ikke med mere

Det er dog en stor kontrast til skuespillerens egen virkelighed, da han er vokset op i et pænt kvarter i Hellerup.

- Jeg glæder mig ekstremt meget, også fordi jeg er alt andet end det, som jeg spiller på film og tv. Jeg er ekstrem følsom, og jeg er ikke bange for at snakke om det, fortæller Sebastian og uddyber:

LÆS OGSÅ: Sussi afslører ny yngre kæreste

- Jeg har ADHD, og jeg lider også af angst. Jeg tror, at folk forstår mig bedre, når jeg involverer dem i mit univers - at jeg ikke er den her hårde fyr. Jeg er alt andet end det.

Det var tilbage i Sebastians Bulls folkeskoletid, at han blev udredt for ADHD.

ADHD er en styrke

For Sebastian Bull er det vigtigt, at man tør at tale højt om sine diagnoser, og nydanseren understreger også, at han ser sin ADHD som en fordel i 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: Dennis efter 'Landmand søger kærlighed': Blev ked af noget andet

- Udover alt det her medie-ræs, der er, så får man en struktureret hverdag - du skal danse et vis antal gange om ugen. Så er der et program, du skal lave hver fredag. På den måde er det ret nemt at forholde sig til, fortæller Sebastian Bull.

Du kan se, hvordan det går Sebastian Bull og Asta Björk hver fredag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.