Ulykkelig Janni Spies må ikke se kæresten
Det er ikke nemt for Janni Spies og kæresten.
Reglerne for hvor længe udlændinge må opholde sig i Danmark kombineret med bestemmelserne om, hvor længe danskere må være i udlandet betyder, at Janni Spies, 56, ikke kan se sin brasilianske kæreste, Roberto, 39, så ofte, som hun gerne vil.
– Vi har været on and off - ikke i vores forhold, men på grund af de regler, vi skal indordne os under. Det er klart, at et forhold bliver revurderet på grund af det. Vi kan jo ikke leve på den måde. Vi taler sammen stadigvæk og håber også at ses, men hvornår handler om hans arbejde, fortalte Janni, da hun i weekenden deltog i Dennis Knudsens søns barnedåb uden sin kæreste.
LÆS OGSÅ: Jannis milliongave: Michala fik økonomisk håndsrækning
Ifølge reglerne må han opholde sig i Schengenområdet i 90 dage inden for en periode på 180 dage.
– Jeg må jo heller ikke være ude mere end seks måneder. Det er svært, hvis man møder en, der ikke er fra EU, siger Janni.
– Det er rigtigt store udfordringer. Nu er det fire år, vi har kendt hinanden. Jeg vil ikke sige, det er blevet nemmere. Vi er også nødt til at være voksne og ansvarlige og sige, hvad kan det her bære, og hvad er mulighederne. Og mulighederne er jo ikke blevet større i de fire år.
- Tværtimod er der blevet strammet endnu mere. Vi ringer sammen, som alle gør, når de ikke kan ses. Nu må vi se, hvad tiden bringer. Alt er usikkert. Men det er også sundt engang imellem ikke at have styr på noget, slutter Janni Spies.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Zobel-brødre køber vilde luksuslejligheder: Mor flytter ind