Tv-baronessen i bitter strid: Krig på slottet

Caroline Fleming nægter at underskrive regnskabet, da hun finder det misvisende og ikke har tillid til sin søster og svoger.

Netop som fremtiden så lys ud for Valdemars Slot efter mange års underskud, er det kastet ud i en ny krise på grund af uoverensstemmelser mellem Caroline Fleming og hendes søster, Louise Iuel Albinus. Det skriver Berlingske.

Efter et par tumultariske år overtog de to søskende i 2017 slottet sammen, og Louise indtrådte som direktør for Valdemars Slot Gods A/S, mens hendes mand, Nikolaj Albinus, blev udnævnt som formand. Efter i årevis at være holdt økonomisk oven vande af den stenrige engelske Fleming-familie og Nykredit, viste det seneste regnskab endelig et overskud på 150.000 kroner. Men det blev i april trukket tilbage uden nogen forklaring.

Ifølge Berlingskes oplysninger mente Caroline Fleming, at regnskabet på flere punkter var direkte misvisende, og at selskabet i virkeligheden havde underskud. Desuden var hun ifølge avisen stærkt bekymret for, om Louise og Nikolaj Albinus havde brugt midler fra Valdemars Slot på private formål.

LÆS OGSÅ: Bendtner om forlist forhold: Savner det ikke

Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus med tre af deres børn, Caroline med Nicholas og Louise med Elisabeth Rose og Marie-Louise (Foto: Malene Porup)

PricewaterhouseCoopers' granskning af papirerne viste et mindre lån fra Valdemars Slot til Louise Iuel Albinus, som var i strid med selskabsloven. Men der blev ikke fundet beviser for, at hun skulle have misbrugt slottets midler.

Til gengæld fandt man en væsentlig fejl i regnskabet. Den betød, at det oprindelige overskud ville blive vendt til et underskud på 270.000 kroner. I det reviderede regnskab var selskabets egenkapital også negativ med otte millioner kroner – mod et minus på fem millioner kroner i det oprindelige. Samtidig var det ulovlige lån til Louise Iuel Albinus skrevet ind.

LÆS OGSÅ: Hverdagen har ramt Vinterberg: Jeg tager opvasken

Det smukke Valdemars Slot set fra luften (Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix)

Alligevel har Caroline Fleming ifølge Berlingske afvist at underskrive det nye regnskab, som Erhvervsstyrelsen havde krævet inden 19. maj. Hun har ifølge avisen meddelt, at hun også finder det nye regnskab misvisende og vil stemme imod det, samt at hun ikke længere har tillid til hverken ledelsen eller bestyrelsen i Valdemars Slot Gods A/S – altså hendes søster og svoger.

Hvis ikke et regnskab afleveres snarest, risikerer selskabet tvangsopløsning, hvilket kan resultere i et salg af Valdemars Slot.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de implicerede parter i sagen.

LÆS OGSÅ: Mary dybt rørt: Min lille store mand

LÆS OGSÅ: Ærlige Dennis Knudsen: Sønner koster millioner