TV 2 dropper 'Stormester'
Fredag aften er det populære program taget af sendefladen.
I sidste uge var der premiere på den ottende sæson af 'Stormester', hvor Mathias Helt, Natasha Brock, Tobias Dybvad, Puk Elgård og Carsten Eskelund forsøger at løse Lasse Rimmers opgaver på mest finurlige vis.
LÆS OGSÅ: Claes Antonsen trækker sig fra The Antonelli Orchestra
Men hvis man glæder sig til næste afsnit, så er der dårligt nyt. Fredag aftens sendeplan er nemlig tom for 'Stormester', og andet afsnit bliver først sendt i næste uge.
Denne fredag er der nemlig fodbold på programmet. TV 2 viser åbningskampen mellem Skotland og Tyskland, og selvom den først starter klokken 21, så er der optakt fra klokken 20, hvor der normalt sendes 'Stormester'.
LÆS OGSÅ: Efter 'Kærlighed hvor kragerne vender': Tilmeldt nyt dating-program
Det vides ikke, om TV 2 frigiver afsnit to af 'Stormester' på TV 2 Play allerede i morgen, hvor det skulle have været sendt, som de tidligere har gjort i lignende tilfælde.