Trodsige rekrut Hausgaard: Ruskede tremmer
Niels Hausgaard udviklede sit talent for sangskrivning, mens han sad bag tremmer.
Tre ture i brummen under soldatertiden lagde i slutningen af 1960'erne nogle af grundstenene til Niels Hausgaards mere end 50 år lange karriere.
Artiklen fortsætter under videoen med Sofie Linde...
– Mit liv har været tilfældigheder hele vejen igennem. Jeg har sjældent valgt noget selv. Det har valgt mig. Og det har været spændende, fortalte den 78-årige troubadour, da han forleden gæstede Cecilie Frøkjær i 'Deja-vu' på TV 2.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager viser kæresten frem
Her afslørede han, hvordan han udviklede sit talent for sangskrivning, mens han sad bag tremmer.
– Jeg endte i spjældet. Fordi jeg ikke kunne med autoriteter, hvis de blev for dumme. Jeg mener, en ordre der hedder: Se lige ud! Det skal man ikke sige til nogen, sagde Hausgaard, der kun fik gamle rejsebeskrivelser som læsestof til at fordrive tiden med.
LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Generte Mads stiller frækt spørgsmål til sin date
– Der var en bog med gamle sea shanties (arbejdssange, red.). Dem lavede jeg melodier til. Jeg skulle også sidde og klistre Dannebrogsflag på snore til at hænge på juletræer. Snorene var spændt ud på sådan et bræt, og så kunne jeg sidde og mærke i fingrene, hvor strengene var.
Niels Hausgaard erindrer ikke, hvor længe han sad inde, men længe nok til at han blev hjemsendt og genindkaldt.
LÆS OGSÅ: Gravid ung mor ramt af blodprop
– Men det sagde jeg, at de kunne glemme. Så fik jeg en rød seddel til min soldaterbog om, at jeg ikke behøvede at foretage mig noget i tilfælde af mobilisering, mindes han.