Travle Vicki Berlin: Ferien kalder

Fra 'Triangle of Sadness' til Odense Sommerrevy. Skuespilleren Vicki Berlin har fået travlt.

Solen skinnede, humøret var højt, og cirkusteltet emmede af liv, da Odense Sommerrevy afholdt pressemøde forud for premieren på årets forestilling på Fruens Bøge i Odense.

LÆS OGSÅ: To nye navne afsløret: Medina skal spille til Grøn

Igen i år er Vicki Berlin blandt de seks garvede revyskuespillere, der skal underholde publikum aften efter aften i det fynske.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lars Arvad, Vicki Berlin, Lone Rødbroe og Thomas Mørk, 60, har alle spillet i Odense Som - merrevy før, mens Henrik Lykkegaard og Tom Jen - sen, 57, er de to nye, men fortsat garve - de, drenge i klassen.

– Jeg er virkelig begejstret for den revy, vi er ved at få stablet på benene. Den tegner rigtig godt og samtidig også lidt anderledes, lød det hemmelighedsfuldt fra 45-årige Vicki, der debuterede i sin første revy i 2008 på Bornholm.

Siden har hendes karriere budt på masser af forskelligartede roller, og for snart et år siden kulminerede det i, at Vicki sammen med resten af holdet fra 'Triangle of Sadness' vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Bachelor’: Har brug for psykologhjælp

– Jeg har slet ikke haft tid til at bearbejde det. Jeg møder tit folk, der siger: ”Er det ikke fantastisk”, og så forventer de, at jeg skal stå og være et stort festfyrværkeri, og jeg tror bare, at jeg stadig er i granatchok, forklarede Vicki, der efterfølgende har fået sig en udenlandsk agent, som skal hjælpe hende med at skaffe mere arbejde uden for Danmarks grænser.

Privat danner den dygtige skuespillerinde par med instruktør og filmproducer, Nikolaj Tarp, 44, og hun lægger ikke skjul på, at hendes kalender har været så fyldt op, at hun savner tid med sin mand gennem 14 år.

LÆS OGSÅ: Efter Natascha Lineas flugt: Sådan har Lia det

– Vi har været rigtig meget væk fra hinanden. Så nu er førsteprioriteten, at vi skal på ferie og tulle rundt i vores kolonihave i blødt tøj og nusse om vores hunde, fortalte Vicki og fortsatte

: – Jeg har virkelig brug for ferie, for ellers er jeg simpelthen bange for, at jeg bliver helt rundt på gulvet.

Odense Sommerrevy har premiere 4. maj

LÆS OGSÅ: Chief 1 efter vennernes tragedie: 'Det er virkelig hårdt'