Stefan "Stor mand" efter voldsom operation: Fortsat indlagt
Stefan har fået fjernet næsten ni kilo hud.
Den 3. december gennemgik Stefan Jepsen, der er kendt fra TV 2-programmet "Stor Mand" en voldsom operation, hvor han fik fjernet 8,9 kilo hud fra kroppen.
LÆS OGSÅ: Her er Sofie Østergaards kendte mand
Artiklen fortsætter under videoen.
- Det er meget mærkeligt, at jeg for første gang i 15 år kan løfte mine ben, uden at der ligger noget på dem, fortalte Stefan kort efter operationen.
Nu er der gået nogle dage, og Stefan er klar til at sætte flere ord på forløbet.
- Det har afgjort taget røven på mig, hvor voldsom en omgang det her alligevel er. Det første døgn var jeg i tvivl, om jeg rent faktisk havde fortrudt, at jeg havde sagt ja, men nu på tredje dagen går det meget bedre, og jeg er fortsat indlagt et par dage endnu, forklarer Stefan.
LÆS OGSÅ: "Landmand søger kærlighed"-par afslører kønnet
Det første døgn følte Stefan sig slået hjem i Ludo, som han selv beskriver det.
- De første dage efter operationen kunne jeg ikke engang gå. Nu er min mobilitet der, hvor jeg snart kan blive udskrevet igen. Det er dog med restriktioner for, hvad jeg må de første uger i forhold til løft og træning. Og så skal jeg gå med korset i tre måneder for at støtte mine mavemuskler, siger Stefan.
Stefans næste mål er at komme ovenpå efter operationen.
- Det er lige lidt mere omfangsrigt, end jeg nok havde troet, men så snart jeg er tilbage, tænker jeg, at jeg skal have gang i noget cykling, og så skal jeg helt klart have piftet garderoben op, nu jeg har et friere tøjvalg, fortæller Stefan.
LÆS OGSÅ: "Årgang 20" er tilbage: Her er datoen
Stefan vejede sig sidst 26. oktober, hvor han havde tabt intet mindre end 185 kilo, og når han går på vægten næste gang, er det en del mere, han har tabt.
Da Stefan startede sin dokumentar på TV 2, vejede han 350 kilo.
Stefan er ikke færdig med at dokumentere sit vægttab, for et tv-hold følger ham i øjeblikket for en ny dokumentar.
LÆS OGSÅ: Troels Lund Poulsen i trafikulykke