Søren Østergaard tilbage i manegen
Søren Østergaard tilbage i manegen

Søren Østergaard glæder sig: Tilbage i manegen

Inden længe er Søren Østergaard tilbage i Zirkus Nemo.

Om et par uger skal Søren Østergaard tilbage på landevejen med Zirkus Nemo, og han glæder sig til duften af savsmuld og ikke mindst et forventningsfuldt publikum.

Artiklen fortsætter under videoen med Bubber...

Han ved, at når latteren breder sig i teltet, og adrenalinen tager over, så glemmer han alt om sin 65-årige krop, der godt kan værke en smule efterhånden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Udover manden, der
kan gå baglæns, og tryllekunstnere, som keder
sig, har Østergaard
mange gamle kendinge
på programmet. – Direktionen har bedt Målermanden, Bager-Jørgen og Smadremanden
om at tage sig sammen
i år. Numrene skal være
halvt så lange, som de
plejer, for at få de unge
med. Bager-Jørgen er
meget ked af, at han
ikke må tale længere.
Han er blevet bedt om
at holde sin kæft og
bare danse med wienerbrød, siger Søren
og griner. Og så breder
smilet sig over hans
ansigt. – De protesterer
sikkert og gør numrene
endnu længere end de
nogensinde har været.
Udover manden, der kan gå baglæns, og tryllekunstnere, som keder sig, har Østergaard mange gamle kendinge på programmet. – Direktionen har bedt Målermanden, Bager-Jørgen og Smadremanden om at tage sig sammen i år. Numrene skal være halvt så lange, som de plejer, for at få de unge med. Bager-Jørgen er meget ked af, at han ikke må tale længere. Han er blevet bedt om at holde sin kæft og bare danse med wienerbrød, siger Søren og griner. Og så breder smilet sig over hans ansigt. – De protesterer sikkert og gør numrene endnu længere end de nogensinde har været.

– Jeg har kun fået én ny hofte. Den højre. Den gamle hofte i venstre side er faktisk bedre end den nye. Men jeg er begyndt at tabe mig og passe bedre på mig selv. Det er hårdt at gennemføre sådan en sæson med cirkus, men det er stadig mere sjovt, end det er hårdt, fortæller han fra stolen bag disken i sin butik, Kunst og Karruseller, nær Kongens Nytorv.

LÆS OGSÅ: Bubber på rød løber: Viser nyfødt baby frem

Der er kun danskvand på bordet. Det er slut med kager, som han ellers elsker.

Artiklen fortsætter under billedet...

– Jeg har to ukrainske akrobater med i
år. De er meget charmerende og virkelig dygtige. Jeg kan mærke, det betyder meget for mig, at de er med. Det er
frygteligt at tænke på, hvad der sker i
deres hjemland.
– Jeg har to ukrainske akrobater med i år. De er meget charmerende og virkelig dygtige. Jeg kan mærke, det betyder meget for mig, at de er med. Det er frygteligt at tænke på, hvad der sker i deres hjemland.

– Jeg får Wegovy (vægttabsmedicin, red.). Jeg går ikke længere og er småsulten, men jeg kan stadig nyde et måltid. Jeg spiser bare kun halvt så meget, som jeg gjorde tidligere. Man kan ikke spise mere, når man føler sig mæt. Det har jeg prøvet, hvor vi var ude, og maden virkelig var lækker. Jeg fik det virkelig dårligt. Det fortrød jeg, siger han med et alvorligt blik.

LÆS OGSÅ: Tog drastisk beslutning efter 'Først til verdens ende'

– Det er forbavsende let for mig at gå forbi bageren nu. Trangen til sødt er næsten væk, og nu kan jeg køre tværs gennem Danmark uden at skulle ind på tankstationerne og have alt muligt. Vi kan godt få et lille stykke mørk chokolade om aftenen, men ellers ikke.

Giver arven videre

Ønsket om at tabe sig skyldes også, at det giver mere energi til de lange forestillinger, som han elsker at lave. Han har dog lovet sig selv snart at give stafetten videre.

LÆS OGSÅ: Micah og Irina skabte drama i 'Love is blind': Nu forklarer de hvorfor

– Jeg kan godt mærke, jeg bliver ældre. Det er spørgsmål om tid – ikke minutter, men år – hvor længe, jeg kan holde til det. Jeg har indtil videre givet mig selv til 2025. Så to år mere. Det vil være skønt, hvis vi så har pengene i orden igen efter et år med underskud på grund af nedlukningerne. Inden dem havde jeg faktisk pengene til at kunne trække mig tilbage, hvis jeg ville. Hvis vi kommer i balance igen, så vil jeg overveje, hvad der skal ske, siger komikeren, der tidligere har fortalt HER&NU, at han håber at finde en, der vil gå i hans fodspor som zirkusdirektør.

Artiklen fortsætter under billedet...

Butikken er
som en hemmelig hule
med mekanisk legetøj,
gamle plakater og ikke
mindst hans
egne malerier, der er i
høj kurs.
Butikken er som en hemmelig hule med mekanisk legetøj, gamle plakater og ikke mindst hans egne malerier, der er i høj kurs.

Søren Østergaard glæder sig allerede til at sidde i sin cirkusvogn og høre andre få teltdugen til at buldre af latter.

LÆS OGSÅ: Her er de kendtes aprilsnarre

– Jeg ved godt, publikum nok vil sige, de helst vil have mig, men jeg tror også, de er åbne for at se det, hvis jeg finder på noget nyt med andre. Jeg vil stadig gerne være med, men jeg vil også nyde at se andre lykkes med noget i Zirkus Nemo. Det ville være fedt, hvis Zirkus Nemo kan køre videre uden mig, når jeg er død og borte. Jeg tror sagtens, det kan lade sig gøre, for intet slår at sidde sammen med andre i et cirkustelt og få en fælles oplevelse.