Sofies svære tid efter "Bachelorette": Jeg kæmper virkelig
Nu åbner Sofie Martinusen fra "Bachelorette" op om en hård tid.
Der var fuld skrue på glitter, glamour og glade dage under solen i Sri Lanka, da Sofie Martinusen og Lissa Paustian datede for åben skærm i datingprogrammet "Bachelorette". Begge deltagere havde stor succes i programmet - og endte med at finde kærligheden.
LÆS OGSÅ: Efter "Bachelorette": Nu er det fars tur på skærmen
27-årige Sofie fandt sammen med bejleren Daniel Lazrak Vadsholt, 25, og så endte dét eventyr lykkeligt - eller hvad? Det skulle nemlig vise sig for Sofie, at livet efter "Bachelorette" ikke kun er en dans på roser. Det skriver hun i et opslag på sin Instagram.
LÆS OGSÅ: "De unge mødre"-Nanna afslører kønnet
- Jeg kæmper virkelig for tiden. Jeg kæmper selv med de helt små ting! Det er ikke kun mangel på motivation, selvom den heller ikke ligefrem er i top. Det føles, som om jeg fysisk ikke kan overskue noget som helst. Selv de mindste opgaver virker uoverkommelige, og jeg kan ikke finde en vej ud af det hele, skriver Sofie, der i samme opslag indrømmer, at hun den seneste tid har grædt og grædt.
Sofie fortæller, at hun er blevet del af en umenneskelig præstationskultur - her kan man forestille sig, at hun hentyder til influencerverdenen, som mange realitydeltagere vælger at blive en del af, efter de har deltaget i et program og har fået en større følgerskare.
LÆS OGSÅ: Mikkel Kryger og familien tog en stor beslutning: Det styrkede relationerne
- Med alle de krav, forventninger og idealer, vi konstant bliver mødt med, er det så nemt at føle, at man fejler. Og det føler jeg meget for tiden! Jeg føler mig ikke god nok. Jeg føler ikke, der er en plads til mig, hvor jeg ordentligt kan trække vejret og føle mig tilpas, skriver hun i opslaget.
LÆS OGSÅ: Oliver Erngart på hospitalet efter voldsomt styrt
Og der er da også sket meget i Sofies liv, efter hele Danmark kunne følge med i hendes kærlighedsrejse, hvor hun gav Daniel den sidste rose for rullende kameraer.
Sofie blev hurtigt et kendt ansigt, nu deltager hun i events på den røde løber, og i dag har hun 100.000 følgere på Instagram, hvor hun reklamerer for diverse brands og deler sit liv. Men det kan være svært at følge med og finde sin plads i en helt ny verden, hvor alt går stærkt og ser smukt ud på overfladen.
LÆS OGSÅ: "Paradise"-Lukas er blevet far igen
Flere af hendes følgere råder da også Sofie i kommentarfeltet til, at hun burde tage en pause fra de sociale medier og nyde livet udenfor Instagram.