Sofie Østergaards store ønske: Mit drømmejob

En stor drøm er gået i opfyldelse for Sofie Østergaard.

Så længe Sofie Østergaard kan huske, har hun drømt om at lave 'Hammerslag'.

Nu, hvor ønsket endelig er gået i opfyldelse og hun har optaget sin første sæson, kunne hun ikke være lykkeligere.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Jeg har flere søskende

– Dengang jeg startede på DR i Aarhus, sad jeg i kantinen og snakkede med Peter Ingemann, der var vært på det tidspunkt, og drømte om, at jeg en dag kunne få lov at lave noget, der var lige så fedt, som det han lavede. Så jeg blev virkelig glad, da de ringede og spurgte, om jeg ville være med. Og det er nøjagtig så sjovt at lave, som jeg havde drømt om, fortæller hun med begejstring i stemmen.

Sofie Østergaard på optagelse med Christian Torp, Kristine Virén, Mira Lie Nielsen og Lars Lyng.

'Hammerslag' kan næste år fejre 30-års jubilæum, og både foran og bag kameraet er der mange, der har været med i årevis.

LÆS OGSÅ: Babylykke hos royalt par

Alle har taget godt imod hende og givet plads til hendes måde at være vært på.

– Det er sindssygt spændende at arbejde med holdet af ejendomsmæglere. Jeg lærer virkelig meget af dem, siger hun begejstret.

LÆS OGSÅ: Kresten tilvælger mødrene: Jeg er ikke bange for børn

Evigt arbejde

Under optagelserne har Sofie, 41, fået sat gang i sine boligdrømme igen, men hun understreger, at hendes familie bestemt ikke skal flytte igen lige foreløbig.

For to år siden købte Sofie sammen med kæresten et 316 kvadratmeter stort hus i Sundbyøster på Amager. Og arbejdet med at renovere og vedligeholde den otteværelses villa fra 1897 bliver nok aldrig helt færdigt.

LÆS OGSÅ: Philip May er klar til næste skridt

Hun har børnene Villy på otte år, Geo på fire og Berta på halvandet med sin kæreste, Sebastian Richelsen, 41.

– Vores vennepar, der havde taget springet med at købe hus før os, forklarede, at der hele tiden vil være noget. Jeg tænkte, at det var noget man sagde. Jeg troede, det afhang af, hvor vaks man er til at komme i gang. Men det gør det ikke. Det er virkelig altid noget, siger Sofie og griner.

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro har været under kniven igen

– Så for mig har den største udfordring ved at købe hus været at acceptere, at vi ikke får det hele lavet på én gang. Vi skal have det fedt i det, vi har, i stedet for at jeg går og slå mig selv i hovedet over det, vi ikke når.

LÆS OGSÅ: Christiane afslører navnet på sin podcast

Parret har tre børn, og der skal også være tid til dem.

– Vi har aftalt, at vi ikke må have for høje forventninger til, hvad vi kan nå med huset, men det er mest mig, der har det. Der er Sebastian virkelig god til at være realistisk, når jeg siger, det kan jeg da sagtens klare. Det er gode og vigtige snakke, vi har, og som jeg kan anbefale alle, der køber noget, at tage.

LÆS OGSÅ: Husker du ‘Me & My’? Nu er det døtrenes tur