Sjögrens kone tilgav utroskab: Veninde med elskerinden
Det var Lotta Engberg, der til sidst rakte ud til Sjögrens hustru og fik renset luften mellem dem.
Selv om Christer Sjögrens hustru Birgitta, 72, blev rasende over hans utroskab med kollegaen Lotta Engberg, 58, endte hun med både at tilgive ham og blive veninder med elskerinden.
LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut
Den 71-årige sanger er netop nu på afskedsturné med Vikingarna og fortæller den svenske udgave af Hjemmet, hvor taknemmelig han er for sin kone.
– Alt er tilgivet, og det er fordi, jeg har en fornuftig kone. Selvom Birgitta dengang var stiktosset, forstod hun, at den slags kunne ske under et langt ægteskab. Lotta og jeg blev aldrig uvenner, og efter et stykke tid begyndte vi at arbejde sammen igen. Nej, der er ingen hard feelings der, siger han til Hemmets Journal.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her frier han til ‘Vild med dans’-stjerne
Sjögren og Engberg var begge gift, da de faldt for hinanden i 1991 og indledte den affære, der efter to måneder blev opdaget af Birgitta. Hun konfronterede sin mand og var ikke mindst rasende over, at han havde løjet om sit forhold til den 13 år yngre Lotta.
De flyttede kortvarigt sammen, men der gik ikke længe, før Christer var hjemme hos hustruen igen. I erindringerne 'Får jag lov att berätta – Kramgoa minnen från Christers garage' afslørede han i 2016, hvordan Lotta siden ringede Birgitta op for at slutte fred.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager tager stor beslutning: Det er også vemodigt
– Lotta er en sød pige, og hun spurgte, om jeg havde noget imod, at I tog på turné sammen igen, fortalte hun ham. Og så sluttede de to kvinder fred.
Siden er Birgitta og Lotta blevet veninder og taler ofte sammen.
– Det kan være nemt at sige, at tiden læger alle sår, men i så fald er det nok sådan, har Christer Sjögren sagt om den hårde tid, som de alle nu har lagt bag sig.
LÆS OGSÅ: Nynne Larsen fjerner de sidste spor fra Robert