Sara Lygum om mødet med sin mand: ”Vi lod vores børn sladre om os”
Da tv-vært Sara Lygum mødte sin mand for to år siden, skete det ved en tilfældighed i et fly på vej på ferie. På tre timer opstod der en helt særlig relation. Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.
Denne artikel blev først bragt hos Alt.dk. Dette er en redigeret udgave.
Da Sara Lygum oplevede sin allerførste forelskelse, lærte hun en vigtig ting, som har været pejlemærket i hendes parforhold efterfølgende.
LÆS OGSÅ: "Bagedyst"-deltager er blevet far for tredje gang: Deler de sødeste billeder
Det første møde med en spirende kærlighed opstod, da hun mødte en dreng i ungdomsklubben. Med de boblende nye følelser opdagede hun både en følelse af sårbarhed og vigtigheden i at kunne være sig selv sammen med ham. Og netop det at kunne være den, hun er, mærkede hun, da hun ved en tilfældighed mødte sin mand for to år siden.
- Præcis det, at have plads til at være mig, mærkede jeg, da jeg mødte Jonas. Vi sad helt tilfældigt ved siden af hinanden på et charterfly til Mallorca for lidt over to år siden på vej mod det, vi troede skulle være en helt almindelig familieferie med hver vores sæt teenagebørn, fortæller Sara Lygum i Hendes Verden uge 46.
LÆS OGSÅ: Lærke Bodilsen afslører stor drøm: Har gået stille med det
De to talte uafbrudt i tre timer på flyveturen. Og velankommet til Mallorca viste det sig, at de skulle bo på samme hotel. Og så blev ferien bare en helt anden, fortæller tv-værten.
- Det var virkelig særligt at mødes på den måde. Uden dating-facade, men bare som vi var. I afslappede og hyggelige ferieoutfits, selv om jeg ved gud ærgrede mig over, at jeg ikke havde pakket bare lidt smartere. Det skabte fra starten en ærlig og nær relation, siger Sara Lygum og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Adam Price bekræfter utroskab
- Vi hængte ud ved poolen, talte i timevis, lod vores børn sladre om os. De kunne jo se det. Min søn sagde: ”Det der, det bliver mors kæreste.” Og han fik selvfølgelig ret. Det var skørt og vidunderligt og føltes skæbnebestemt, og selv om vi ikke så meget som kyssede hinanden på Mallorca, var vi begge to helt rundtossede af forelskelse og helt sikre på, at det på en eller anden måde skulle blive os, da vi kom hjem.
Den spirende forelskelse udviklede sig til en dyb kærlighed efter ferien, og 3. august i år blev Sara Lygum gift med Jonas Kromann-Larsen i Odense Domkirke.
- Det var det eneste rigtige at holde en kæmpe kærlighedsfest, hvor vi fejrede livet og sagde ja til hinanden, siger Sara Lygum.
Læs mere i denne uges Hendes Verden, hvor Sara Lygum også fortæller ærligt om nogle af sit livs største kriser.