Rikke Gøransson afslører barn: Den største velsignelse
Rikke Gøransson har fået en ekstra kærlighed med i bagagen, efter hun er kommet i et nyt forhold.
I DR-podcasten 'Hånden på hjertet' med JoJo, som hver søndag inviterer en kendt gæst i studiet til en snak om de vigtigste erfaringer, gæsten har gjort sig i løbet af sit liv, sætter tv-vært Rikke Gøransson ord på sit kærlighedsliv.
LÆS OGSÅ: Efter lang kamp: Her er Amalies nye liv
Rikke har altid troet, hun skulle skabe familie med en mand, der ikke selv kom med en bagage.
- Han skulle ikke have børn og ingen ekskoner. Det skulle være problemfrit, og der skulle ikke være nogle udfordringer. Jeg må sige, jeg har fået gjort min egen overbevisning til skamme, fordi lige nu har jeg en kæreste, hvor jeg har fundet ud af, det kan være jordens største velsignelse, fortæller Rikke i podcasten og tilføjer:
- Den bagage er noget af det bedste, der er sket for mig.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer på usikker grund: Søger hjælp
Rikke svarer derefter direkte på, at der er tale om børn i bagagen.
- Jeg er selv vokset op i en skilsmissefamilie, og det har ikke altid været en dans på roser. Det er ikke noget, jeg har haft lyst til, når jeg skulle have familie, så jeg har tænkt, det skulle jeg ikke være en del af.
LÆS OGSÅ: Smider bombe: Endnu en løve stopper
Men her er 'Paradise'-værten blevet klogere.
- Det er en større kærlighed. Nu er det ikke bare ét menneske, jeg kommer til at holde af, og det er en gave. Det er ikke et lille barn, så man kan også blive venner. Det er ikke mit ansvar at opdrage, så det er også en befrielse, fortæller Rikke og tilføjer, at hun også har et godt forhold til kærestens eks og barnet mor.
LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichel i tårer: Har taget stor beslutning på datterens vegne
Generelt lykkelig
Efter Rikke i sommer offentliggjorde sin nye kærlighed, har smilet sat sig fast på læberne.
- Jeg har aldrig været mere lykkelig. Jeg har simpelthen mødt et menneske, der er helt igennem godt, og han får mig til at føle, jeg er verdens dejligste kvinde. Jeg kan føle mig fuldstændig tryg i hans arme, fortæller Rikke og tilføjer:
- Jeg ledte ikke efter en kæreste, jeg blev bare seriøst vild med den måde, han var på. Han er et fucking godt menneske helt ind til benet, og det blev jeg forelsket i. Jeg har det fantastisk, når jeg er sammen med ham, og jeg har lyst til at gøre ham til verdens lykkeligste mand.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Johannes kørt på hospitalet: De havde fjernet ALT
Hør hele podcasten HER.