– Jeg håber, der er en hjertestarter i nærheden, sagde Richard grinende, da han med sved på panden kom ned fra trampolinen.

Richard Ragnvald og Jasmin i hopla: Flyvende farfar

Femårige Jasmin holder godt gang i sin kære farfar.

Den eneste i hele verden, som kan få 75-årige Richard Ragnvald op på en trampolin, er hans øjesten, det snart femårige barnebarn, Jasmin.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Her er Alex Høghs kendte kæreste

Artiklen fortsætter under videoen til dronning Margrethes 83 års fødselsdag på Amalienborg Slotsplads...

I påsken var hun på besøg hos farfar, Richard, sammen sin far, Thomas, som bor i Aarhus med sin kæreste, mens Jasmins mor bor i Varde.

– Jeg elsker bare den bette fis, og hun betyder alverden for os, siger farfar Ragnvald, som slet ikke kan skjule sin glæde over barnebarnet.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Jeg har flere søskende

De tre generationer var taget i Leo's Legeland, og der kom hurtigt sved på panden hos de to ældre generationer.

Richard havde lige brug for at holde Jasmin i hånden, for der var fart på, da de kurrede ned ad banen.

– Vi bor fem minutter herfra, så vi forsøger at komme herud, så snart Jasmin er på besøg. Det første, hun nævner, er ”legeland”, når hun kommer ind ad døren. Jeg skal lige forberede mig, for jeg har jo ikke helt samme kondition, som hun har. Så når vi har været herude i to timer, så skal jeg slappe af resten af dagen, og så fortsætter hun til kl. 20 om aftenen, fortæller Thomas, 34, mens Jasmin og farfar vælger en is.

LÆS OGSÅ: Linda P med stor afsløring

– De har Elsa-is, jublede Jasmin, da trekløveret tog en velfortjent pause efter strabadserne.

– Nu er hun jo kommet i en alder, hvor det her lige er noget for hende, og det er selvfølgelig for hendes skyld, vi gør det. Hun skal ud og opleve noget, og det her er et slaraffenland uden lige, fortæller Richard Ragnvald, som ikke lægger skjul på, at Jasmin er noget af det bedste, der er sket i hans og hustruen, Vibekes, liv.

Efter trampolinen er Jasmin klar på både rutsjebane, klatrevæg, cykeltur og glidebane, og farfar må løbe stærkt for at følge med den lille rolling, der hviner af fryd. Og på spørgsmålet om, hvad der var sjovest, er Jasmin, med munden fuld af is, ikke i tvivl.

– Det hele.

LÆS OGSÅ: Kresten tilvælger mødrene: Jeg er ikke bange for børn