Özlem Cekic danser lige ind i folk: Ude af komfortzonen
Det er ikke uden omkostninger for Özlem at være med i 'Vild med dans'.
Det 153 år gamle danske konditori La Glace i hjertet af København UD betyder særligt meget for Özlem Cekic og hendes familie. Det er deres faste samlingssted til fødselsdagskage, og her møder HER&NU Özlem og hende mand, Devrim Ülgü, til en snak om, hvad Özlems deltagelse i 'Vild med dans' betyder for hende og resten af den dansk-kurdiske familie.
LÆS OGSÅ: Lasse Skriver i retten: Vidner i sag om Farhads onkel
– Jeg blev spurgt om 'Vild med dans', da jeg sad i Folketinget, men tænkte ikke, at det passede med mit politiske arbejde. Det handlede nok i virkeligheden om noget andet. 'Vild med dans' virkede meget grænseoverskridende. At danse så tæt er virkelig ude af min komfortzone, for jeg kan kun danse kurdisk folkedans. Og lidt mavedans med pigerne i en meget lukket kreds, fortæller Özlem Cekic, 47, generalsekretær og stifter af foreningen Brobyggerne, Center for Dialogkaffe.
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Jens skuffet over produktionen: Det er for ringe
Sygeplejerskeuddannede Özlem sad otte år i Folketinget for SF. Sammen med Devrim har hun sønnen Furkan, 24, datteren Yasmin på 16 og sønnen Yusuf på 14 år.
– Det er vildt, at Özlem har sagt ja, og jeg er stolt af hende. Der var en masse grænser, som hun skulle komme over, fortæller Devrim, 45, som er forretningsudvikler.
Får vilde kommentarer
Det er ikke uden omkostninger for Özlem at være med i 'Vild med dans'.
– Mange skriver de vildeste kommentarer på sociale medier. Jeg svarer dem alle. Jeg får også private mails, og dem svarer jeg også. Så sent som i går spurgte jeg en, om vi ikke skulle mødes til en kop dialogkaffe, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Hvidman gør comeback: Se hele 'Paradise Hotel'-castet her
– Jeg læser med på Özlems beskeder, og nogle mener, at jeg burde skamme mig, fordi hun er med i 'Vild med dans'. Selvfølgelig gør det indtryk, men det betyder ikke mere, end at det er deres mening. Özlem er vant til at få hademails, konstaterer Devrim.
– Jeg har jo talt meget med Devrim om, hvor korte eller lange kjoler jeg vil have på, og han siger, at jeg skal mærke efter. ”Vil du ikke have den kjole på, fordi du er bange for, hvad folk siger, eller vil du ikke have den på, fordi du ikke selv har lyst?” Jeg har ikke lyst til at vise bikinilinje som 47-årig på nationalt tv. Men jeg har lyst til, at det bliver flot.
LÆS OGSÅ: Afslører detaljer om utroskab: Derfor gjorde jeg det
Det er mere end en dans
Parrets tre børn har også været store støtter undervejs.
– De synes, at jeg er så sej. Og når vi har diskuteret ting, så siger de til mig: ”Du er da ligeglad med, hvad andre siger, er du ikke, mor?”, og jeg svarer: ”Jo.”
– Mange af dem, som skriver til mig på de sociale medier om min muslimske baggrund, skriver bagom trådene ”Hvor er det bare godt, at du er med”. Nu er vi der, hvor nogle skriver ”Kan du ikke få nogle kurdiske danse ind i programmet?” Det er fedt.
LÆS OGSÅ: TikTok-par smaskforelsket: Dannes vilde løfte til Anne Lille
– Det er jo bare en dans, og alligevel er det lige lidt mere end det. Det er også vigtigt, at muslimske miljøer forstår, at dans er bare dans i stedet for den kønsstereotype opfattelse af det hele, siger Devrim.
LÆS OGSÅ: Sussi presset til at afsløre utroskab
– For mig er det mere end dans. Thomas krammer mig altid inden vi går ind på dansegulvet og siger: ”Nu skal vi danse for os to.” Først gang tænkte jeg: ”Men jeg danser jo for mere end os to. Vi danser også for alle dem, som ikke har den samme frihed som os”. På den måde kommer jeg jo også pr. automatik til at være en rollemodel. Det er ikke altid en titel, som er nem at bære, men jeg får den.
LÆS OGSÅ: Martin Albrechtsen afslører: Var castet til anden 'Robinson'-sæson
– TV 2 har fortalt mig, at rigtig mange med minoritetsbaggrund har skrevet til dem og sagt tak for, at jeg er med i 'Vild med dans', men det udfordrer en helt ny gruppe, som normalt holder sig lidt tilbage. En kvinde har skrevet til mig, at det er SÅ forkert, det jeg laver. Og fra at drikke dialogkaffe med folk, der brænder koraner af og bare vil have mig smidt ud af landet, så er der nu en ny målgruppe, jeg kan drikke kaffe med, siger Özlem grinende.
LÆS OGSÅ: Stephanie fra 'Barndom på bistand': Sådan går det i dag