Ny "Love Island"-vært afsløret
Viaplay har nu offentliggjort, hvem der skal være vært på realityprogrammet "Love Island".
Viaplay vender retur med det populære program "Love Island".
Det er seks år siden, "Love Island" sidste gang kørte over de danske skærme. Vinderne blev Oliver Erngart og Julie Melsen - der dog kort tid efter gik fra hinanden.
Denne gang, i sæson to, bliver det med 35-årige Carla Mickelborg som programmets vært.
Det har Viaplay afsløret på deres Instagram-profil.
LÆS OGSÅ: Joakim Ingversen stopper på stort DR-program
Carla Mickelborg er skuespiller, vært og influencer - og blev for alvor kendt i 2005 som "Søs" i "Far til fire"-filmene.
Produktionen bag "Love Island" caster fortsat deltagere, så drømmer du om at være med, så skal du ikke tøve med at sende din ansøgning afsted.