Nikolaj Coster-Waldau i Grønland: Her fandt jeg kærligheden
'Game of Thrones'-stjernen tager DR-seerne med rundt den grønlandske afkroge.
Nikolaj Coster-Waldau har haft sin gang i Grønland gennem 21 år, fordi hans frue, Nukâka, stammer fra denne kølige afkrog af det danske rigsfællesskab.
Sammen er de med i tv-serien 'Coster-Waldau i Grønland', der har premiere i maj på DR1. Nikolaj er den centrale figur på en rejse fra nord til syd. Fra Thule Air Base og en af verdens nordligste byer videre til Qaaanaaq i Nordgrønland over Ilulissat og Nuuk i Vestgrønland til Tasiilaq i øst og helt ned til Igaliku og Narsaq i Sydgrønland.
– Der er så mange ting, danskerne ikke ved om Grønland. Jeg har ikke nogen mission om, at jeg vil lære folk noget. Men der er rigtig mange ting, jeg gerne vil opleve, og så må jeg bare håbe, at det også er interessant for dem, der kigger på, siger den 48-årige ”Game of Thrones”-stjerne, der sammen med Nukâka og hendes lillebror, Peter, blandt andet besøger den lille by Uummannaq, hvor hun er vokset op.
LÆS OGSÅ: Coster-Waldaus agent kræver procenter: Slås om 12,8 millioner
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan komme med Lars Brygmann og krigsveteranerne til Grønland.
LÆS OGSÅ: Coster-Waldau stjernerig på ‘Games of Thrones’: Så meget tjener han
Viser rundt i landet
På bygdens børnehjem hører de om nogle af børnenes barske baggrunde, men oplever også, hvordan børnene lærer at håndtere både musikinstrumenter og traditionelle, grønlandske fangstredskaber.
I Sydgrønland viser Coster-Waldau rundt i familiens sommerhus i den lille bygd Igaliku, hvor han også besøger en familie, der lever af at holde får på traditionel grønlandsk vis.
Han er til madfestival i Narsaq, hvor han bliver kapret som dommer i en dessertkonkurrence og smager helstegt hjerte fra en finhval. Han besøger også den afsidesliggende Nalunaq guldmine, der leverede guld til kronprinsparrets vielsesringe – og som måske skal genåbnes.
– For mange år siden forelskede jeg mig i Nukâka fra Uummannaq og i hendes hjemland, Grønland, fortæller skuespilleren, hvis far arbejdede på Thulebasen i 1980’erne, men Nikolaj kender kun ganske lidt til, hvad han egentlig lavede. Men det er der faktisk nogle nuværende medarbejdere, der kan hjælpe ham med at få opklaret i et af afsnittene.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau om ‘Game of Thrones’: Svært at sige farvel
LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau køber hus i Grønland