Madeleine, Alfred, Marian og Mikkel i det nye rejseprogram 'Vores jord - kurs mod nye eventyr'.

Marian Midé Erichsen: Derfor afviste hun Mikkel

Selvom de har været sammen i mere end 35 år, var det ikke kærlighed ved første blik.

At Mikkel Beha Erichsen er født sejler som søn af tv-eventyreren Troels Kløvedal, kommer nok næppe bag på nogen, og det kommer nok heller ikke bag på nogen, at hans tre sønner også elsker livet til søs. 

LÆS OGSÅ: Derfor risikerer Natascha Linea fængsel

Artiklen fortsætter efter videoen fra "Marcus og Realitypanelet"

Men at hans hustru, Marian Midé Erichsen, er mindst lige så meget fuldblodssejler som sin mand, kommer bag på folk. Det fortæller hun i et interview med Alt.dk, hvor hun fortæller, at folk ofte bare tror, hun er kaptajnens kone.

- Det er lidt skørt, men sådan er det stadig; efter årtiers ligestilling findes der fortsat en forestilling om, at livet til søs fortrinsvis er for mænd. Når vi kommer til en ny havn eller møder nye mennesker i sejlermiljøet, skal jeg altid lige bevise mit værd, før jeg bliver accepteret, fortæller hun.

I virkeligheden var Marians far sømand og mødte hendes mor i Australien, hvor morens familie var emigreret til i 1950'erne.

LÆS OGSÅ: Alfred og Madeleine: Så længe har de kendt hinanden

– Sammen bosatte mine forældre sig i Upernavik, som er en by i nordvest Grønland, fortæller Marian stolt. Da jeg fyldte to år, tog vi tilbage til familien i Australien, og som fem-årig kom jeg så til Danmark, fordi mine forældre ville have, at min søster og jeg fik solide rødder i Danmark, i vores kultur og med de traditioner, de satte pris på, har hun fortalt til Femina.

Sejlads og livet på et skib var stadig et anker i Marians liv, selvom hun tilbragte barndommen på Nørrebro.

LÆS OGSÅ: Ekspedition tog en trist drejning: Ramt af voldsomt maveonde

Sådan mødte Marian Mikkel

Som 24-årig fik hun eget skib, og hun var for længst en både habil og erfaren sejler, da hun mødte og forelskede sig i journalisten Mikkel Beha Erichsen. På det tidspunkt var hun 26 år, og den unge charmør måtte i første omgang slå sig til tåls med en solid afvisning.

LÆS OGSÅ: Mika og Jasmin i modvind: Sletter alt

Mikkel Beha Erichsen var nemlig seks år yngre, og derfor var hendes første tanke, at han lige skulle blive lidt mere voksen, fortæller hun til ifølge Billed-Bladet.

- Men Mikkel gik virkeligt all in og ville mig 100 procent. Han var en rod, og på trods af sin unge alder var han meget mand. Og ret lækker, fastslår hun overfor mediet og indrømmer, at deres baggrund fra sømandsfamilierne var noget af det, de kunne spejle sig i, fortæller hun.

Snart har Mikkel og Marian været sammen i 36 år, de har sammen skabt en familie med deres tre drenge, som indtil videre har ført til fire børnebørn.

LÆS OGSÅ: Theis fik mundkurv på: Det måtte han ikke sige på "Paradise Hotel"

At familien er vigtig for dem, er endnu en ting, de har til fælles, og de har været på utallige rejser alle sammen, lavet en lang række tv-programmer med sønnerne og også lavet et lille familiekollektiv med sønnen Theis og hans familie, som de bor sammen med.

Netop nu er det deres yngste søn Alfred og hans kæreste Madeleine, man kan opleve dem rejse sammen med i programmerne "Vores jord - kurs mod nye eventyr", hvor de rejser jorden rundt i håbet om at vende hjem med billeder og historier, der minder os om at passe på vores fælles, fantastiske jord.