Magnus Milang lykkeligt gift: - Jeg er stolt
Den populære skuespiller har været gift siden 2015.
Karriereren kører for Magnus Milang - og han tordner frem i tv-serier og film for tiden.
Lige nu er den 43-årige skuespiller aktuel i tv-serierne "De bedste år" og "Familier som vores", hvor hans navn står på hovedrollelisten på begge.
Magnus Millang voksede op i et hjem med misbrug: Det gav mig angst
Men det er ikke kun på jobbet, at det går forrygende - det gør det bestemt også i privaten. Her danner Magnus nemlig par med Nana Fagerholt, som han har tre sønner med.
Magnus Millangs søn lå og skreg på gulvet og ville ikke ud ad døren: Dér slog tanken mig
I Casper Christensens podcast "Casper 3080 Tikøb" fortæller Magnus, at han har kendt sin hustru i 16 år. Han mødte Nana, da hun var bare 21 år.
- Det er lang tid, fastslår Magnus.
I 2015 bliver parret gift - og Magnus har egentlig aldrig tvivlet på forholdet. Dog erkender han, at et forhold ændrer sig, når der kommer børn ind i billedet.
- Det kan jo mærkes, at man har fået et par børn. Der har man skulle lære at kommunikere bedre sammen og lære at se hinanden. Forholdet ændrer sig enormt meget der. Men jeg har aldrig været i tvivl eller været betaget af at skulle noget andet, fortæller han og uddyber:
Vakte opsigt på den røde løber: Nu forklarer de relationen
- Man ændrer sig jo over tid som person, men man bygger på og har oplevet meget sammen og stået meget igennem.
Trods hverdag, bleskift og leverpostej er kærligheden der i den grad stadig, og da Casper Christensen siger: "Det synes jeg da godt, at du kan være stolt af", siger Magnus "Det er jeg da også".
Carla Mickelborg jubler: Deler stor nyhed
- Vi kan virkelig godt lide hinanden. Det tør jeg godt sige højt og mene det og mærke det helt inde i, fortæller Magnus i podcasten.
På et tidspunkt spørger Casper, hvad Magnus ville gøre, hvis de på et tidspunkt går fra hinanden. Her er der klar tale fra skuespilleren:
- Jeg ville være på skideren på mange punkter, indrømmer Magnus.
Du kan se billeder af Nana og Magnus herunder.