L.O.C. springer ud som komiker
Den etablerede rapper er med egne ord blevet træt af at rime, så nu kaster han sig over en ny karriere.
Igennem flere årtier har Liam O'Connor indtaget de danske musikscener med sin musik, men nu kaster han sig over en helt ny karriere. Det afslører han på Instagram, hvor han lancerer sin kommende comedy tour.
LÆS OGSÅ: WOW: Soeren Le Schmidt startede karrieren som 6-årig
- Jeg elsker at snakke lort, men jeg er blevet træt af at rime. Og jeg har glædet mig helt sindssygt til at vise jer det her! Hvis du synes, det kommer lidt ud af det blå, så er den formelle, men uddybende forklaring på linket i bio, hvor du også kan skrive dig op til pre sale, som starter imorgen, skriver L.O.C. på Instagram til et billede af tour planen.
Til trods for, at der er mere end 24 timer til pre-sale starter, er der allerede flere spillesteder, hvor der står, at der er få billetter.
Liam debuterede ved open mics i 2023 og har haft tjansen som opvarmer på hele BROS Arena Tour, derfor lover han et yderst gennemarbejdet og morsomt show.
LÆS OGSÅ: Paprika Steen kunne ikke holde tanken ud: - Jeg græd hver dag
Ifølge beskrivelsen på hjemmesiden indeholder showet tanker om alt fra opvæksten i det vestlige Aarhus i 1980-90erne, et voksent liv som fast inventar i sladderpressen, tilværelsen som små-skizofren musiker uden jordforbindelse, og det at være far til tre i en alder af 45 år, og det lader til, at der er nok at glæde sig til.
LÆS OGSÅ: Dar Salim er blevet far igen
- Jeg plejer ikke at være særligt åbenmundet omkring mit privatliv, men her får man nærmest ikke andet. Jeg overvejede kort at kalde showet for MILJØSKADET, men valgte i stedet at gå med titlen LIAM. Det er jo strengt taget det samme, lyder det fra den nyslåede komiker på hjemmesiden.
LÆS OGSÅ: Philip: "Vild med dans" var som terapi
Han udtaler desuden, at det er ligedele en force og en hæmsko at være kendt for noget andet, når man springer ud som komiker.