Kåre Quist taler ud om brud: Ikke min beslutning
Tv-værten beskriver i dag sin eks som en søster.
For godt og vel et år siden meddelte Kåre Quist og Tine Røgind, at de, efter 10 år som ægtefolk og 12 års forhold, havde besluttet at gå hver til sit.
- Nogle gange slår livet et gevaldigt sving. Efter 12 år sammen er Tine og jeg gået hvert til sit. Eller rettere. Vi er gået fra at være gift, til nu at være hinandens bedste venner. Sådan er det. Og sådan vil det altid være, lød det dengang fra tv-værten.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer i stor kattepine inden 'Vild med dans'-finale
Artiklen fortsætter under videoen.
Og noget tyder da på, at Kåre fik ret. I hvert fortæller anser han sig selv som ejeren af en lykkelig skilsmisse, fortæller han i P1-programmet 'Hjerteflimmer for voksne'.
- Det føles bare helt rigtigt. Jeg har et rigtig godt forhold til min ekskone - vi har jo en søn sammen, og der er vi helt enige om de ting, der skal foregå, og jeg føler lidt, jeg har en makker eller en søster, fortæller han.
I programmet afslører Kåre Quist dog, at beslutningen om at lade sig skille ikke blev truffet på hans initiativ.
- Det var så heller ikke mig, der nødvendigvis var den, der udløste det. Men det tog mig meget lidt tid at finde ud af, at det var helt rigtigt, og det var godt set. Måske er jeg bare langsommere - det vil jeg nok gå ud fra. Tit er kvinder lidt kvikkere end mænd, det var de i hvert fald her, lyder det.
LÆS OGSÅ: Scarlet Pleasure-stjerne skal være far
Ingen datingapps
Den populære TVA-vært forklarer desuden, at han ser sin singlestatus som "en ny start", og at han er spændt på, hvad fremtiden bringer.
- Jeg er ikke på nogle datingapps. Jeg prøver, med skiftende held, at holde det privat, fortæller han med et grin - og med god grund.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson tvivlede på 'Paradise Hotel'-comeback
Kåre Quist kærlighedsliv er nemlig i den grad blevet gransket det seneste år.
Først skabte det overskrifter, da han blev koblet sammen med realitykendissen Pernille Nygaard.
Senest var det et andet velkendt ansigt i realitykredse, der vandt tv-værtens gunst.
Han og 'For lækker til love'-stjernen Christina Odorico stod i september frem som par, men allerede ved udgangen af oktober stod det klart, at det korte forhold havde nået sin ende.
Overfor HER&NU/Realityportalen forklarede Christina følgende om, hvorfor hun valgte at afslutte forholdet:
- Jeg var tilsyneladende ikke den eneste i de 7 måneder. Tilliden blev brudt og kan ikke genfindes. Jeg går ikke mere i dybden, men han var ikke til at stole på, forklarede hun for nylig og afviste i samme ombæring, at der var tale om utroskab.
LÆS OGSÅ: Forelskede Pernille Nygaard: Klar til bryllup
Den udtalelse overraskede Kåre Quist, der til HER&NU/Realityportalen fortalte:
- Jeg kunne aldrig finde på at udtale mig om andre på den måde. Jeg sætter loyalitet meget højt og kunne aldrig finde på at være illoyal over for nogen, jeg har datet og udtale mig om dem på den måde. Jeg har ikke behov for den opmærksomhed. Jeg har det princip, at jeg aldrig udtaler mig om nogen, jeg har datet. For ikke at komme til at sige noget dårligt om dem. Det princip gælder mere end nogensinde i det her tilfælde.