Janni og Karsten har fået svar på prøverne: Det fandt lægerne
Der var nyheder af både den gode og knap så gode slags til parret.
I 14 dage har Janni og Karsten Ree ventet svaret på de undersøgelser, sidstnævnte har fået foretaget på Rigshospitalet - og i dag kom de.
Til Ekstra Bladet fortæller Janni, at der i prøvesvaret var både en god og mindre god nyhed.
LÆS OGSÅ: Klippet ud af 'Bachelorette': Her er Morten og Stigs sang
Heldigvis viste det sig nemlig, at Karsten ikke er ramt af leukæmi, der er kræft i blodet, som parret ellers frygtede. Prøveresultatet viste dog andre sygdomstegn hos den 78-årige rigmand.
- Lægerne fandt nemlig noget andet, der nu skal undersøges nærmere, og derfor er Karsten blevet henvist til en kræftpakke, fortæller Janni til mediet og ønsker ikke at uddybe nærmere.
Til HER&NU/Realityportalen sætter hun flere ord på, hvad ventetiden - og den dertilhørende uvished - har fyldt for parret.
- Det er jo altid hårdt at gå og vente. Vi prøver selvfølgelig at leve vores liv og få det bedste ud af hver dag, og så kan man jo ikke tage sorgerne på forskud, fortæller Janni, der nu har udsigt til mere ventetid, og tilføjer:
- Vi prøver at være ved godt mod og nyde hver dag, vi har sammen. Vi prøver bare at leve og grine og få det bedste ud af det, for vi kan jo ikke sætte os ned og græde. Du kan jo alligevel ikke gøre noget, når du venter på svar.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Linse sendte tyvekoster med toget