Liam Payne.

Foreløbig obduktionsrapport afslører tragiske detaljer om Liam Paynes død

Nu er der offentliggjort en foreløbig obduktionsrapport, der forklarer Liam Paynes død.

Det tidligere One Direction-medlem Liam Payne døde natten til torsdag dansk tid. Det skete ved, at sangeren på tragisk vis faldt ud over tredje sal på et argentinsk hotel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP havde Alberto Crescenti, leder af redningstjenesten i Buenos Aires, udtalt til en lokal tv-station, at Liam Payne som følge af faldet fik "meget alvorlige skader, der gjorde det umuligt for ham at overleve".

Men nu er der altså kommet nye beviser i dødsårsagen. 

En foreløbig obduktionsrapport afslører nemlig, at han døde af "flere traumer", der forårsagede "indre og ydre blødninger. Det skriver det nyhedsmediet New York Post

- Baseret på hvad holdet (fra redningstjenesten, der var tilstede, red.) så, var der tilsyneladende et kraniebrud og ekstremt alvorlige kvæstelser, der førte til hans øjeblikkelige død, lød det fra Alberto Crescenti, leder af redningstjenesten i Buenos Aires.

LÆS OGSÅ: Liam Payne delte video kort før sin død

Det er endnu uvist, hvornår den fulde obduktionsrapport vil blive offentliggjort.