Camilla og Nicolaj i "Robinson" 2024

Efter "Robinson"-exit: Mere tv med brormand

Camilla er slet ikke færdig med at lave tv med sin bror, Nicolaj.

Camilla Schrøder gik til ø-rådet med én ekstra stemme på sig, og her fik hun en hel del til samlingen - faktisk alle stemmerne. Camilla havde ellers forsøgt i bedste "Robinson"-stil at overbevise alle deltagerne om sit værd. 

LÆS OGSÅ: Stefanie: "Robinson" ændrede mit parforhold

Men selv den stærke alliance med blandt andet brormand, Nicolaj, gik mod Camilla og fik hende ud med et brag. 

 Artiklen fortsætter under videoen af Nicolaj.

Camilla er i dag ikke overrasket over at få sin brors stemme. 

- Selvfølgelig havde jeg regnet med, at min bror ville stemme på mig, hvis det var den vej, de andre valgte. Det havde jo ikke gjort nogen forskel på, om jeg var røget ud, men så havde Nicolaj stået tilbage og stemt mod sin alliance, fortæller Camilla til HER&NU/Realityportalen. 

LÆS OGSÅ: "Bachelor"-stjerne er gravid

Artiklen fortsætter under billedet. 

Nicolaj stemte på sin søster Camilla i "Robinson"

Camilla ser tilbage på et fantastisk eventyr med sin bror, som hun ikke havde været foruden. 

- Det har været helt fantastisk at kunne dele den her oplevelse med min bror, men det har også været udfordrende, fordi vi havde et helt andet bånd til hinanden. Jeg kan godt forstå Nicolajs svar til sidst i ø-rådet, hvor Kjeldbjerg spørger, om han er lettet - for nu kunne han spille sit eget spil uden at tage højde for mig, siger Camilla. 

LÆS OGSÅ: Dansk YouTube-par skal være forældre

Klar til mere tv

Camillas oplevelse i "Robinson" har givet hende blod på tanden til mere tv - og gerne med brormand. 

- Hvis jeg skulle vælge noget, så kunne det være sjovt at deltage i “Først til verdens ende” med min bror, fortæller Camilla, der har fået meget med hjem fra sit eventyr med "Robinson". 

- "Robinson" har gjort rigtig meget godt for mig, men specielt er jeg blevet bedre til at håndtere fejl og nederlag. Det har altid været svært for mig, men man må sige, jeg blev hærdet i "Robinson". Derudover sætter jeg generelt bare mere pris på alt, hvad jeg har, og hvad jeg er ved at opnå i mit liv.