DR-kendis fik vildt opkald: En drøm er gået i opfyldelse
Michella Meier-Morsi, der er kendt fra "Tillykke, I skal have trillinger", har fået en ny titel.
Da DanskHåndbold ringede til Michella Meier-Morsi med et ret vildt spørgsmål, fik de et kæmpestort "ja" tilbage.
LÆS OGSÅ: Dan Andersen er blevet far igen: Hun fødte midt i stuen
Artiklen fortsætter under videoen...
Tv-stjernen, der er aktuel i DR-serien ”Tillykke, I skal have trillinger”, blev nemlig tilbudt en særlig tjans, der fik en stor pigedrøm til at gå i opfyldelse.
"Vil du være ambassadør for VM i herrehåndbold 2025 i Herning?", lød spørgsmålet.
Det fortæller Michella i et opslag på sin Instagram. Her uddyber hun, at hendes største drøm som barn var at spille på landsholdet. Den blev dog knust, da hun blev ramt af en grim knæskade og fremover måtte følge spillet fra sidelinjen.
LÆS OGSÅ: Peter Birch havde tømmermænd i otte dage: Jeg var en grøntsag
Kærligheden til sporten forsvandt dog aldrig, og derfor har den været en vigtig prioritet for influenceren, der har ellers har nok at se til med både trillinger og tvillinger, som hun har med manden Mark.
- Da Mark og jeg lærte hinanden at kende, informerede jeg ham om, at tre uger i januar er hellige for mig. Og at han selvfølgelig ikke behøvede at se håndbold med mig - men det ville være yderst værdsat. I dag ser han alle kampene med mig, skriver Michella i opslaget, hvor hun ikke ligger skjul på sin store begestring for sin nye tjans.
- Jeg er faktisk åndssvagt stolt. Det blev ikke til en landsholdsplads, men de næste to uger flytter jeg halvt til Jylland i rødt og hvidt, sammen med min fantastiske flok. For jeg drømmer om, at de bliver lige så begejstrede for verdens aller bedste sport og det sejeste landshold.
Det lyder da også til, at begejstringen for håndbolden har sat sig fast i børnene som harpiks under skoene. Børnebanden har i hvert fald kastet deres kærlighed på de store håndboldprofiler.
- I sommer var pigernes store drøm at få et foto med Mikkel Hansen. Det lykkedes! I år drømmer både pigerne og drengene om et billede med Mathias Gidsel. Jeg elsker, at de går op i det, og at selv trioen begynder at vise små glimt af begejstring, skriver Michella og afslutter:
- Jeg var i øvrigt aldrig kommet på landsholdet med min helt ordinære højde. For selvom jeg var meget høj som barn, så stoppede min sprint mod overliggeren tidligt, så det her er klart den sejeste håndboldtitel, jeg nogensinde kunne opnå.
LÆS OGSÅ: Casper Christensen afslører store bryllupsnyheder
Du kan selv se opslaget herunder: