Disse tre ord ændrede Stig Rossens liv
Skuespilleren var frustreret over, at han kun fik jobs, hvor han skulle synge, men så ændrede en tur til Nepal alt.
Der er ikke mange, der ikke vil kunne genkende Stig Rossens stemme, når de hører sange som "Vi danser rock og rul", "Menneskesøn" og "Jeg er på vej".
LÆS OGSÅ: Fie Laursen skal skilles
Stig Rossen er uddannet skuespiller, men gennembruddet kom i musical-verdenen. Det var imidlertid ikke det, der var drømmen for Stig Rossen. Det fortæller han om i podcasten "Ikke et ord om politik" med Morten Messerschmidt.
På toppen af sin karriere ringede Stig Rossen til sin manager og bad ham aflyse alt, så han kunne tage til Nepal i syv uger.
Her mødte han en rinpoche (en spirituel læremester, red.), som mindede ham om Dalai Lama, der viste sig at levere tre ord, der ville ændre Stig Rossens liv.
- Jeg forklarede ham, at jeg er uddannet skuespiller, men jeg får kun jobs, hvor jeg skal synge, og jeg synger hele tiden. Og det frustrerer mig, at jeg ikke kan komme til at bruge min skuespilleruddannelse som replik-skuespiller, forklarede jeg ham. Og det blev oversat, fortæller Stig Rossen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: "Forræder"-stjerne i uheldigt styrt
- Så sagde han, okay, jeg har nogle spørgsmål til dig... Og så siger han på engelsk: ’Er du glad for at synge?’ Ja, jeg er meget glad for at synge. ’Føler du, du udvikler dig som sanger i tiden?’ Ja, det synes jeg faktisk jeg gør. ’Du folk glade ved at synge?’ Det synes jeg faktisk, jeg gør. Jeg synes jeg kan mærke at jeg får lov til at røre folk med noget.’ Og så kigger han på mig med de der plirrende øjne og siger: ’Hvad er problemet?’
- De tre ord vendte mit liv. Jo mere jeg tænker tilbage på det, jo mere kan jeg se, hvor stor betydning det har haft. Selvfølgelig ikke bare ordene. Men det, det gjorde ved mig. Hvad er problemet? Du synger, og folk er glade for det, og du udvikler dig. Hvad er problemet? Fra den dag har jeg aldrig haft den der fornemmelse, at der var noget jeg gik glip af.
Stjerneskuespilleren har for nyligt valgt at stoppe sin musicalkarriere efter 34 år, men det betyder ikke, at han kommer til at stoppe med at synge.
- Jeg fortsætter med mine koncerter, det kan jeg slet ikke undvære, men jeg stopper med de store musicalproduktioner.
LÆS OGSÅ: Begejstret kong Frederik: Det er en god tradition i julen