Dansk stjerne gæster 'X Factor'

Underholdningsprogrammet får i aften særligt besøg.

I anledningen af Kvindernes internationale kampdag byder 'X Factor' i aften på vaskeægte girlpower.

Og her bliver det altså ikke kun de resterende syv deltagere, der får lov at optræde i studiet i Brøndby, også den fremadstormende sanger og skuespiller Emma Sehested Høeg indtager scenen.

LÆS OGSÅ: Soeren Le Schmidt gruer for operation: Det er frygteligt

- Jeg kan ærligt talt ikke forestille mig en smukkere dag at skulle optræde på en 'X Factor'-scene end på kvindernes internationale kampdag, fortæller hun i en pressemeddelelse og tilføjer:

Emma Sehested Høeg.

- At få lov at stå på scenen mens hele Danmark kigger med, og at skulle synge en sang, der handler om at man skal turde være sig selv, med alt hvad man er, og alt det man forsøger at være, på netop denne dag, det hænger enormt godt sammen.

LÆS OGSÅ: Medie: Kong Frederik hemmeligt i Madrid igen

Hun håber, at hun kan sende en følelse af fællesskab hele vejen ud i seernes stuer på denne særlige dag.

- Sammen er vi bare stærkere og smukkere, og derfor går sangen i aften ikke kun ud til kvinder i hele verden, men til alle, der har en drøm om at stå sammen i stedet for at splittes. Kun sådan får vi ligestilling i Danmark og i verden, udtaler Emma Sehested Høeg og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i vildt frieri: Skal giftes for fjerde gang

- Jeg har et inderligt ønske om, at vi en dag kan være sammen om at være forskellige og stå sammen om at støtte hinanden i at være præcis dem, vi er. Sådan tror jeg, at det hele langsomt kan blive en lille smule lysere. Jeg glæder mig helt enormt.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne' søger nye deltagere: Byen afsløret