Coster-Waldau efter ti år med 'Game of Thrones': Perfekt at slutte nu
HER&NU møder Nikolaj Coster-Waldau, der taler om sine ti år i en af de mest populære tv-serier nogensinde.
Det er omkring 10 år siden, at Nikolaj Coster-Waldau begyndte optagelser på 'Game of Thrones'. I dag er holdet færdig med sæson otte, og den 48-årige skuespiller kan lægge rollen som Jaime Lannister bag sig.
– Jeg husker tydeligt, da vi sad om bordet og læste manuskriptet til sidste sæson, for der var flere, der blev virkelig følelsesladede, og det påvirkede også mig, siger Nikolaj Coster-Waldau.
– Jeg tænkte: ”Oh, shit” - det har været en lang rejse, og nu er den slut.
LÆS OGSÅ: Coster-Waldau stjernerig på ‘Games of Thrones’: Så meget tjener han
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Dar Salim, der også har haft en rolle i 'Game of Thrones', fortælle, hvad vi kan lære om tv-serier om terror.
LÆS OGSÅ: Coster-Waldaus agent kræver procenter: Slås om 12,8 millioner
Kit Harington, der spiller Jon Snow, brød sammen, da han læste afslutningen. Han hulkede ligefrem.
– Det var meget intenst, men jeg græd ikke – og jeg lo heller ikke, fortæller Nikolaj Coster-Waldau om oplevelsen med holdet i Belfast, hvor de filmer flere scener af 'Game of Thrones'.
– Jeg har altid fokuseret på, at det blot var som hvilket som helst andet job, men det passer heller ikke helt: Det vil forblive en del af os alle sammen i lang tid.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau i Grønland: Her fandt jeg kærligheden
Meget blød
Det er ikke fordi, at den danske skuespiller ikke er en følelsesladet herre, at han ikke gav udtryk for store følelser.
–Jeg er meget blød, så bed mig ikke om at holde tale, siger Nikolaj Coster-Waldau, hvis yngste datter Safina blev konfirmeret sidste år til april.
Hun begyndte at se 'Game of Thrones' sidste år, hvor hendes far i rollen som Jaime Lannister har sex med sin søster Cersei (Lena Headey) og skubber en lille dreng ud af et tårn, fordi han er vidne til det.
– Jeg tror ikke, at hun var chokeret, hvilket måske er lidt skræmmende, men hun havde fået den historie fortalt så mange gange, at det ikke var overraskende, siger Nikolaj Coster-Waldau, hvis yngste datters skolekammerater engang udbrød: ”Der er manden, der skubber børn ud af vinduer.”
LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau om ‘Game of Thrones’: Svært at sige farvel
Perfekt timing at slutte
Nikolaj Coster-Waldau indrømmer, at han ind imellem har været overvældet af seriens omfang, og at det ind imellem kunne være småirriterende, at HBO var så nervøse for, at handlingen skulle blive afsløret, at der var meget security omkring optagelserne.
– Det var vanvittigt. Vi fik manuskriptet elektronisk, og klokken 12 forsvandt det bare.
Nikolaj Coster-Waldau kommer til at savne at optage 'Game of Thrones'. Men han er klar til at komme videre.
– Det er perfekt timing for os at slutte det nu. Det har været sådan en overvældende oplevelse. Det har været en vidunderlig oplevelse, men nu er vi færdige med at fortælle historien, hvis afslutning forhåbentlig tilfredsstiller alle.
Den sidste sæson af 'Game of Thrones' får premiere på HBO Nordic den 15. april. Du kan allerede nu se de første syv sæsoner.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Coster-Waldau køber hus i Grønland