Christian Degn slår fast: To babyer på vej
Der er nok at glæde sig til til næste år for Christian Degn.
2025 bliver et år, hvor de helt store drømme går i opfyldelse for Christian Degn. Tv-værten har store planer om at lave en ny festival i sin hjemby Randers, og i disse dage befinder han sig på Skanderborg Festival, hvor han med egne ord suger til sig af inspiration.
LÆS OGSÅ: Rosa: Det er slut med Louise Hjort
- Vi starter med en dag, måske to og det bliver primært danske navne. Det er for 20-60-årige - det store fællesskab, ligesom Smukfest bare med et helt andet budget, lyder det fra Christian Degn med et grin, og han tilføjer:
- Jeg elsker festival, jeg elsker mennesker, og jeg elsker musik. Jeg tager jo også ud og er DJ, så det er sådan en drøm, jeg har siddet med med gode venner i mange år, hvor jeg har sagt, at det kunne være fedt at lave en festival i Kronjylland en dag. Og så lærer man jo også, at nogle gange skal man sige det højt, også når det er noget, man drømmer om, så det ikke bare er noget, man snakker om.
LÆS OGSÅ: Christian Degn deler stor nyhed: Skal være far igen
To babyer til næste år
Christian Degn har været med til at åbne to barer på Skanderborg Festivalen gennem tiden, så det har aldrig ligget langt fra ham at arbejde med festivalmiljøet.
LÆS OGSÅ: Kronprinsen fester løs på Smukfest: Backstage-kongen
- Vi lever en gang, livet er en fantastisk gave til os - det er lidt ligesom at have fået sådan et turpas til et kæmpe tivoli, der hedder livet, og det er sgu bare om at prøve det hele, slår Christian Degn fast og løfter sløret for, hvornår hans festival løber af stablen:
LÆS OGSÅ: Nynne Larsen taler ud om forhold til Peter
- Det bliver til pinse, så jeg skal have to babyer til næste år. Jeg skal have en festival, og så skal jeg have en rigtig baby, så det bliver et meget fantastisk år, håber jeg.
LÆS OGSÅ: Blake Lively gav danske fans en kæmpe oplevelse
Sammen med kæresten Trine venter Christian Degn sit andet barn, som er lidt af et mirakel. Den første dag havde tv-værten også Trine med på festival, men på grund af graviditeten og trætheden, der følger med, kunne hun altså ikke være med på hele festivalen.