Cecilie Beck taler ud om skilsmisse: Kærligheden forsvandt
Ifølge nyhedsværten blev hun og eksmanden for hårde ved hinanden til slut.
De var TV 2’s power-par, og alle talte om, hvor godt de klædte hinanden. Men i foråret 2016 måtte nyhedsværten Cecilie Beck, 47, og krigskorrespondenten Rasmus Tantholdt, 44, kaste håndklædet i ringen og lade sig skille efter seks års ægteskab.
- Vi var sgu bare ikke gode for hinanden mere. Kærligheden forsvandt. Og så blev vi for hårde ved hinanden, tror jeg. I de første år, når man er forelsket, synes man, at den, man er forelsket i, får det bedste frem i en og gør en til den bedst tænkelige version af en selv. Og hvordan der så sker en forvandling, der gør at man pludselig får det værste frem i hinanden, det kommer jeg aldrig til at forstå, fortæller Cecilie Beck i ALT for damerne.
LÆS OGSÅ: Peter Ingemann afslører: Nye programmer på vej
Hun mener ikke, at det var Rasmus’ mange rejser, der ødelagde forholdet:
- Jeg tror faktisk, at ægteskabet blev holdt i live af, at vi var så meget væk fra hinanden. Jeg tror, at vi var gået fra hinanden før, hvis det ikke havde været sådan, forklarer hun.
Mens Cecilie Beck stadig ikke har præsenteret en ny kæreste, så er Rasmus Tantholdt videre til sin tredje TV 2-kæreste, nemlig Cecilies kollega Natasja Crone, 47.
- Det er fint. Vi har et fint forhold. Ville jeg ønske, at han havde fundet en anden, som jeg ikke betragtede som min veninde og gode kollega? Ja, gu’ ville jeg da så! Er det noget, jeg kan styre? Næh. Sådan er livet. Vi er voksne mennesker, forklarer Cecilie.
LÆS OGSÅ: Realitydeltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis
LÆS OGSÅ: Linse flytter til Spanien: Dét betyder det for ‘Familien fra Bryggen’
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz: Derfor holder ‘Familien fra Bryggen’ pause
CHOK: ‘Forsidefruer’-Jackie er blevet skilt