Pressemøde på "Sommerdahl"Bjarne Henriksen
Pressemøde på "Sommerdahl"Bjarne Henriksen

Bjarne Henriksen afviser 'Vild med dans': Her er årsagen

Det er ikke kun, fordi han ikke bryder sig om den type af programmer, at du ikke vil se skuespilleren i TV 2-hittet.

Det er bestemt ikke hverdagskost, at Bjarne Henriksen toner frem på skærmen som andet end skuespiller.

Og selvom han netop har været aktuel i TV 2-programmet 'Forræder', skal man altså ikke sætte næsen op efter at se ham i endnu et underholdningsformat lige foreløbig.

LÆS OGSÅ: Keld og Hilda har solgt huset

Artiklen forsætter under videoen.

Faktisk er skuespilleren allerede blevet tilbudt at kridte danseskoene i allerbedste sendetid i TV 2-hittet 'Vild med dans' - men det blev et nej tak. Og det er der faktisk en ganske særlig grund til.

Til netop TV 2 fortæller skuespilleren nemlig, at han i sine unge dage har danset konkurrencedans på 'et pænt niveau'.

- Jeg har det ganske morsomt med at sige: ”Det går sgu ikke, desværre. Jeg er simpelthen overkvalificeret”, lyder det kækt fra Bjarne Henriksen til mediet.

Det er dog ikke hele grunden til, at 'Vild med dans' ikke just lokker i den 65-årige skuespiller.

Han finder nemlig den slags underholdningsformater for overfladiske.

Bjarne savner autenticitet i den form for programmer og finder det dræbende, at man skal smile og vinke til kameraet på de helt rigtige tidspunkter, når der skal snyltes stemmer fra seerne hjemme i stuerne.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Dennis Knudsens vilde forvandling