Bag om "Piano": Sarah Grünewald satte store krav til nyt tv-job

Sarah Grünewald er træt af glitterkjoler, stylister og faste replikker.

I årevis har Sarah Grünewald, som hun selv siger, været en "kransekagefigur" i "Vild med dans" – Hende i den flotte kjole, der mest skulle smile, nikke og levere de rette replikker. Men den rolle var hun mere end klar til at lægge bag sig.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard ramt af blodprop kort før optagelserne

Derfor stillede hun også nogle klare krav, da TV 2 ringede og tilbød hende værtstjansen på det nye program "Piano". 

Det fortæller hun i podcasten "Skål søster"

- Jeg havde brug for at lave noget, hvor jeg havde mig selv mere med i det, fortæller hun og fortsætter: 

-  Så da de ringede med "Piano", havde jeg brug for at sige, at der ikke skulle være en stylist eller en makeup-artist. Jeg skulle have lov til at have mine egne jeans på, have uglet hår, og jeg ville have tid til at tale med de mennesker, der kom. 

TV 2 og produktionen var heldigvis med på idéen, og i dag står Sarah som vært på "Piano", hvor hun byder amatørpianister fra hele landet velkommen til at spille og dele deres kærlighed til klaveret.

- Det der med at møde mennesker, som er helt almindelige, som har fundet deres livsven i et instrument. Der er noget meget smukt over det, fortæller Sarah om programmet.

LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen blev anholdt på Færøerne

Hør hele afsnittet af "Skål Søster", hvor Sarah Grünewald er gæst sammen med Andrea Lykke herunder.