'Badehotellet' er tilbage: Får Hr. Weyse gjort Severin til storebror?
- Det bliver både en sjov, overraskende og rørende sæson, afslører Jens Jacob Tychsen, som spiller Hr. Weyse i 'Badehotellet'
Den feterede film- og teaterstjerne Edward Weyse, helt fænomenalt spiller af Jens Jacob Tychsen, har charmeret sig ind og ud af problemer de sidste fire somre på TV 2 på det lille badehotel, Andersens Badehotel i det nordjyske.
Som berømt og beundret kvindebedårer, har han haft brug for at trække sig tilbage til de hvide klitter sammen med sommerens kendte ansigter, men selvfølgelig ikke uden at rode sig ud i problemer.
Med offentliggørelsen af datoen for premieren af femte sæson af 'Badehotellet', så har TV 2 skudt gang i spekulationerne om, Hr. Weyse får gjort Severin til storebror. Sæson fire sluttede med, at Hr. kontorchef Hjalmar Aurland (Peter Hesse Overgaard) fik at vide, at det er Hr. Weyse, som er far til Aurland-parrets søn Severin, efter Helene Aurlands (Cecilie Stenspil) sommeraffære med Hr. Weyse. Hjalmar Aurland har endog givet tilladelse til, at de unge elskende kom få flere børn, dog med den betingelse, at det er Hr. Aurland, der står registreret som børnenes far, og at Hr. Weyse ikke kan gøre krav på dem.
- Jeg kan uden at tøve sige, at det bare er blevet sjovere og sjovere at gå på arbejde for hvert år, der er gået. Vi kender vores karakterer så godt nu, at vi egentligt ikke behøver at tænke så meget mere. Vi gør det bare. Og for satan hvor vi griner sammen. Når vi er samlet til nogle af de store scener, så er det en ren børnehave, og jeg kan godt forstå, at instruktøren nogle gange bliver lidt træt, for vi larmer meget, fortæller Jens Jacob Tychsen, 42, grinende, da HER&NU fanger ham på telefonen.
LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne er blevet gift
HUSKER DU Jesus fra ‘Jesus og Josephine’? Her er han i dag
- Vi er i sandhed blevet en skuespillerfamilie, og den er også i år blevet udvidet med nogle dejlige nye ansigter, som strøg ind i fællesskabet på smukkeste vis. Det er også en af de skønne ting ved 'Badehotellet', der er kommet så mange skønne kollegaer forbi i kortere og længere perioder. Det bliver både en sjov, overraskende og rørende sæson, og så er der jo en del sløjfer, der skal bindes. Så måske få vi svar på nogle af de helt store spørgsmål, siger en gådefuld Jens Jacob Tychsen med Hr. Weyses umiskendelige affekterede talemåde.
Der er sæsonpremiere på femte sæson af 'Badehotellet' mandag d. 12. februar 2018 klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.
LÆS OGSÅ: Edith fra ‘Badehotellet’ gravid igen
LÆS OGSÅ: Juhu! Der kommer en ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Christian afslører: Det bliver meget pinligt i den nye sæson