Ann Eleonora Jørgensen ramt af brystkræft: Ignoreret af lægerne
På trods af lægernes dom valgte skuespilleren at lytte til sin egen fornemmelse.
I et år led Ann Eleonora Jørgensen af smerter i brystet, og selv da det hævede til dobbelt størrelse, og betændelsen begyndte at sive ud gennem brystvorten, afviste lægerne, at det kunne være kræft.
LÆS OGSÅ: Janni Spies jubler: Her er mit barnebarn
Hun var samtidig plaget af træthed, der betød middagslure på fire timer. I sommeren 2019 fik hun endelig lavet en biopsi, og den viste forstadier til cancer.
Artiklen fortsætter under videoen af Karsten Ree, der fortæller om sin operation.
– Fra da af var jeg ikke i tvivl. Det her var ikke bare forstadier til cancer – det var mere. Det kunne jeg mærke i min krop. Så brystet blev fjernet, og da prøverne fra biopsien kom tilbage 10 dage senere, havde de ikke bare fundet forstadier. Jeg havde den ekstremt aggressive HR2 positiv, østrogenreceptor positiv cancer, fortæller den 56-årige skuespiller i et interview med Berlingske.
LÆS OGSÅ: Karsten Ree ramt af alvorlig sygdom
Efter en vellykket operation og behandling blev hun i starten af 2021 erklæret rask.
– Vi skal have så meget respekt for vores sundhedssystem, men vi skal også høre vores egne fornemmelser. Der findes læger derude, der er blevet så rutinerede, og har fået så meget teflon på sjælen, at de glemmer at lytte, siger hun til avisen.
LÆS OGSÅ: Er du den nye ‘Robinson’?