Ankerstjerne afslører nyt om nye Seebach-numre
Musikmageren har haft en finger med i Rasmus Seebachs kommende udgivelse.
- Hej venner. Hvor er det længe siden. Jeg håber, I snart er klar til ny musik. For det er jeg. Stay tuned.
Således lød det mandag i et Instagramopslag fra Rasmus Seebach.
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach afslører stor nyhed
Samme aften betrådte sangerens tro følgesvend Lars Ankerstjerne den røde løber forud for premieren på 'MAJAS LØFTE', og her kunne han løfte sløret for, at han - igen igen - har en finger med i spillet, hvad angår den kommende Seebach-udgivelse.
Derudover kunne han da også glæde fans med, at de ikke skal vente længe, før nye numre med Seebachs røst er tilgængelige. Sangene udkommer nemlig allerede på fredag 23. februar.
- Det er nogle af de sange fra Askepot, som passede bedst til Rasmus. Det er versioner af 'Askepot'-sangene, men ovre i hans lydunivers. Det er ret fantastisk, afslører Ankerstjerne overfor HER&NU.
'Askepot'-musicalen, som Rasmus Seebach, Lars Ankerstjerne og Andreas Sommer har skrevet musikken til, får premiere 7. marts i Tivolis Koncertsal.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: 'Badehotellet'-stjerner i byen sammen
Musicalen, der blandt andre har Rasmus Brohave, Johanne Milland og Stig Rossen på rollelisten, kommer også forbi Aarhus, Odense, Esbjerg, Randers, Aalborg, Viborg og Vejle i løbet af 2024.
LÆS OGSÅ: Husker du? De fandt også kærligheden i 'Vild med dans'