Kendt barnestjerne er blevet mor for anden gang

28-årige Simone Egeriis, der vandt 'Scenen er din' tilbage i 2004 i en alder af kun 12 år med sangen 'Vindens farver', og som siden har medvirket i 'Dansk Melodi Grand prix' tre gange, seneste i 2016, er blevet mor for anden gang, det oplyser hun på sin Instagram-profil.

Simone Egeriis har i forvejen datteren Enya, der kom til verden i 2017, sammen med sin mand, Ali Sahin, som hun blev gift med i sensommeren året forinden, det skriver Ritzau.

LÆS OGSÅ: Vild udfordring: Caroline og Piotr Wozniacki i helt nye roller

Det er den stolte storesøster, Enya, som holder sin nyfødte lillebror i armene på babybilledet, som Simone Egeriis har delt.

- Søndag den 19/7-20 kom den her lille fyr til verden. Tiden er siden blevet brugt på at lære hinanden at kende og at nyde hvert et sekund med min lille familie, det skønne sommervejr og roen herhjemme, skriver Simone til babybilledet på Instagram, hvor hun også i maj afslørede, at familien skulle udvides.

LÆS OGSÅ: Ærlige Ditte Julie: Det er ikke så nemt, som det ser ud

- Ville lige fortælle jer alle, at jeg venter endnu et lille mirakel til juli, skrev hun til billedet tilbage i maj efterfulgt af et blåt hjerte.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy på hospitalet med pludselig blødning

Se Simones datter Enya holde lillebror i billedet herunder: