Kendispar skal være forældre: Afslører kønnet

Skuespilleren afslører endnu en lille baby-nyhed.

Den danske skuespiller Sarah-Sofie Boussnina og hendes mand, Louis Samson, der er musiker og kendt fra 'Julias Moon', skal om kort tid være forældre sammen for første gang. Det afslørede parret allerede tilbage i november, hvor de postede et billede på Instagram, der viste de to sammen, et scanningsbillede og ordene: "far & mor 2022".

Artiklen fortsættes under videoen med Kwamie Liv, der fortæller om den nye sæson 'X Factor'... 

LÆS OGSÅ: Marianne efter 'Luksusfælden': Rejser til USA

Parret kunne den 1. februar fejre deres 7-års dag, og nu er der endnu mere at fejre. For når den lille ankommer i den nærmeste fremtid, er det en pige. Det fortæller Sarah-Sofie Boussnina på sin Instagramprofil. - Venter på vores datter, skriver hun til et billede, hvor hun viser den fine, gravide mave frem.

29-årige Louis Samson og 31-årige Sarah-Sofie Boussnina blev gift i foråret 2016, efter de var blevet forlovet i januar samme år. De stod for første gang frem som par til en Oscar-fest i 2015.

Sarah-Sofie er kendt fra en lang række film og tv-serier. Heriblandt filmene 'Fasandræberne', 'Bora Bora' og 'Lærkevej - Til døden os skiller' samt serierne 'Forbrydelsen 3', 'Broen' og '1864'. Louis er især kendt fra gruppen 'Julias Moon'.

LÆS OGSÅ: Folk går amok over Mathildes bryster: Nu kommenterer hun på sagen